Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
hvad der var Ret og hvad Uret. Men alt som Mennesket
lidt efter lidt gik fremad i intellektuel Henseende og blev
sat i Stand til at se, hvad Konsekvenserne af hans Hand
linger vilde blive i Fremtiden, alt eftersom han erhvervede
sig Kundskaber nok til at forkaste skadelige Skikke og over
troiske Forestillinger, eftersom han mere og mere kom til
at tåge Hensyn ikke blot til sine Medmenneskers Velfærd,
men ogsaa til deres Lykke, alt eftersom hans Sympathier
ved Vane, Undervisning og Exempel og ved at lade sig
lede af Erfaringer, bleve stærkere og mere omfattende,
saa at de kom til at rumme Mennesker af alle Racer,
Krøblingerne, Idioterne og Samfundets andre unyttige
Medlemmer og tilsidst de lavere Dyr, — saa vilde hans
moralske Standpunkt hæve sig mere og mere. Og det
indrømmes af Moralister af den derivative Skole og ogsaa
af nogle Intuitionister, at det moralske Standpunkt er
blevet højere og højere lige fra en meget tidlig Tid af 1 ).
Da man undertiden seer, at der er Strid mellem de
lavere Dyrs forskjellige Instinkter, saa er det ikke saa
underligt, at der ogsaa hos Mennesket er" Strid mellem
hans selskabelige Instinkter med de af dem afledte Dyder
og hans lavere, men i Øjeblikket stærkere Drifter og At
traaer. Dette er, som Hr. Galton 2 ) har bemærket, saa
meget mindre forunderligt, som Mennesket først i en for
holdsvis ny Periode har fbrladt den barbariske Tilstand.
Efterat vi have givet efter for en Fristelse af denne eller
hin Beskaffenhed have vi en Følelse af Utilfredshed, analog
med den andre Instinkters Ikke-Tilfredsstillelse frembringer,
men som i dette Tilfælde kaldes Samvittighed; thi vi
!) En Forfatter i «North British Review» (Juli, 1869, S. 531), der
saare vel er i Stand til at danne sig et sundt Skjøn, hævder dette
meget stærkt. Hr. Lecky («Hist of Morals,» Vol. I, S. 143) synes
til en vis Grad at være enig med ham.
2 ) Se hans mærkelige Værk »On Hereditary Genius «, 1869, S. 349.
Hertugen af Argyll har («Primeval Man,« 1869, S. 188) nogle gode
Bemærkninger om Striden mellem Ret og Uret i Menneskets Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
