Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
kunne ikke forhindre Billeder og Indtryk fra forbigangne
Tider fra stadig at foresvæve os og disse blive i denne
svækkede Tilstand vejede imod de altid nærværende sel
skabelige Instinkter eller mod Vaner, vi have faaet i vor
Ungdom og styrket hele vort Liv igjennem, ja maaske
arvet, saa at de tilsidst blive næsten ligesaa stærke som
Instinkter. Hvad de kommende Generationer angaaer, saa
er der ingen Grund til at frygte, at de selskabelige In
stinkter ville blive svagere og vi kunne forvente, at de
dydige Vaner ville blive stærkere, idet de maaske fæstnes
ved Nedarvning. I saa Tilfælde vil Striden mellem de
højere og lavere Drifter blive mindre haard og Dyden vil
komme til at triumfere.
Résumé af de to sidste Kapitler. — Der kan
ikke være Tvivl om , at jo I’orskjellen mellem det lavest
staaende Menneskes og det højeste Dyrs Sjæl er uhyre
stor. En menneskelignende Abekat vilde, dersom den
kunde være upartisk i en Sag, der angaaer den saa nøje,
indrømme, at omendskjøndt den nok kunde lægge en snedig
Plan til at plyndre en Have, og skjøndt den nok kunde
hitte paa at bruge Stene til at kaste med eller til at
knække Nødder med, saa vilde dog det at indrette en
Sten til et bekvemt Redskab gaa langt over dens Forstand.
Den vilde endnu villigere indrømme, at den ikke kunde
følge med i en metafysisk Diskussion , eller løse et mathe
matisk Problem, ikke heller fordybe sig i Tanken paa
Gud, eller beundre et storslaaet Landskab. Rimeligvis
er der imidlertid nogle Aber, der vilde erklære, at de
vare i Stand til at beundre, og i Virkeligheden ogsaa
beundre, Skjønheden af deres Ægtefællers farvede Skind
og deres Haarklædning. De vilde indrømme, at, end
skjøndt de kunne faa andre Aber til at forståa nogle af
deres Følelser og mindre komplicerede Ønsker ved at
skrige til dem, saa var dog den Ide, at udtrykke bestemte
Forestillinger ved bestemte Lyde, aldrig blevet til i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
