Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Menneskets Hjørnetænder gjøre slet ingen Nytte som
Tyggeredskaber; men deres virkelige Huggetandskarakter
«viser sig,« som Owen x ) bemærker, «i den Kegleform
Kronen har, der ender i en budt Spids, er konvex ud
adtil, flad eller sub-konkav paa Indersiden og ved hvis
Grund der er en svag Tak. Kegleformen er særlig ud
præget hos de sorte Racer, navnlig hos Avstralbeboerne.
Hjørnetænderne ere fæstede dybere og have større Redder
end Fortænderne«. Alligevel bruger Mennesket ikke denne
Tand som noget særligt Vaaben til at flænge sine Fjender
eller sit Bytte med; den maa derfor, hvad dens egenlige
havde overtallige Brystvorter. Men Prof. Preyer («Der Kampf um
das Dasein,» 1869, S. 45) siger, at man kjender mammæ erraticæ
paa andre Steder, endogsaa paa Ryggen, og herved tabe rigtignok
mine Bevisgrunde meget af deres Betydning, ja miste maaske al
Betydning.
Med megen Tvivl har jeg i det ovenanførte Værk (Vol 11,
S. 12) henført de hos Mennesket hyppige Tilfælde af Mangefingret-
hed (Polydaktylisme) til Attavisme. Det, der herved navnlig- var
bestemmende for mig, var Prof. Ovvens Udsagn, at nogle Icthyop-
terygia havde mere end fem Fingre og som derfor, antog jeg,
havde holdt sig i et Slags Primordialtilstand; men efter at jeg nu
har læst Prof. Gegenbauers Afhandling i «Jenaischen Zeitschrift,»
B. V, Hefte 3, S. 341 (og han er den første Autoritet i Evropa i
et saadant Spørgsmaal i, hvori han bekjæmper Prof. o\ven’s Ud-
sagn, seer jeg at det er yderst tvivlsomt, om overtallige Fingre
kunne forkfares paa denne Maade. Det var den Omstændighed, at
slige Fingre ikke blot træffes hyppigt og ere i høj Grad arvelige,
men desuden ere i Stand til at vokse ud efter Amputation , paa
samme Maade som de normale Fingre hos de lavere Hvirveldyr,
der navnlig fik mig til at gjøre den ovenfor omtalte Slutning.
Denne deres mærkværdige Hegeneration forbliver uforklarlig, dersom
Antagelsen af et Tilbageslag til somme yderst fjerne Forfædre maa
forkasles. Jeg kan imidlertid ikke være enig med Prof. Gegenbauer
i hans Paastand om, at overtallige Fingre ikke kunde fremkomme
ved Attavisme, uden at paa samme Tid andre Dele af Skelettet
bleve paa lignende Maade modificerede; thi enkelte Karakterer
fremkomme ofte ved Attavisme.
’) «Anatomy of Vertebrates,» Vol. 111, 1858, S. 323.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
