Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Funktion angaaer, ansees for rudimentær. I enhver større
Samling af Menneskeracer vil man, som Håckel 1 ) be
mærker, kunne finde nogle, hvor Hjørnetænderne rage et
betydeligt Stykke frem over de andre Tænder, paa samme
Maade som, men i en ringere Grad, end hos de menneske
lignende Aber. I slige Tilfælde er der Mellemrum mellem
Tænderne i den ene Kjæbe, som den anden Kjæbes Tæn
der passe ind i. Et saadant Mellemrum paa et Kaffer-
Kranie, som Wagner har afbildet, er vidunderlig vidt 2 ).
Naar man tager i Betragtning, hvor faa gamle Kranier
man har havt Lejlighed til "at undersøge i Sammeligning
med det Antal moderne Kranier, der har staaet til Raa
dighed, er det en interessant Kjendsgjerning, at i det
Mindste i tre Tilfælde ragede Hjørnetænderne meget frem
hos de første; og de i Naulette-Kjæben omtales som
uhyre 3 ).
Hos de antropomorfe Aber have kun Hannerne deres
Hjørnetænder fuldt udviklede; men hos Gorillahunnen og
i en ringere Grad hos Hun-Orang-Utangen rage disse
Tænder betydeligt frem over de andre; derfor er den Kjends
gjerning, at Kvinder undertiden, som man har forsikkret
mig, have meget fremstaaende Hjørnetænder, ikke syn
derlig til Hinder for den Antagelse, at den stærke Udvik
ling de lejlighedsvis have havt hos Mennesket, er Tilbage
fald (Attavisme) til en abelignende Stamform. Den som
haanligt forkaster den Antagelse, at hans Hjørnetænders
Form og den nu og da forekommende stærke Udvikling af
dem hos andre Mennesker, skyldes den Omstændighed, at
vore Stamfædre have været forsynede med disse frygtelige
Vaaben, han vil rimeligvis udtrykke sin Foragt for sit
dyriske Stamtræ ved at snærre ad det; thi omendskjøndt
>) «Generelle Morphologie,» 1866, B. 11, S. CLV.
2 ) Carl Vogt: «Vorlesungen über den Menschen. « 1865.
3 ) C Carter Blake, om en Kjæbe fra La Naulette: «Anthropolog. Re-
view,» 1867, S. 295. Schaafhausen , ibid. 1868, S. 426.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
