Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
t
t
p
-
hvorledes en Strandkrabbe (Gelasimus) lavede sit Hul;
saa fandt han paa at kaste nogle Skaller henimod Hullet.
En af disse rullede ned deri, og tre andre blev liggende
nogle faa Tommer fra Mundingen. Efter fem Minuters
Arbejde lykkedes det Krabben at faa den Skal ud , som
var falden ned, og at faa den baaret en halv Alen bort;
saa saa den de tre andre Skaller ligge der i Nærheden
og fandt aabenbart paa, at de ogsaa kunde gaa hen og
trille ned, og saa tog den da og slæbte dem hen til den
Første. Jeg synes, at det er vanskeligt at skjelne denne
Handling fra de Handlinger, vi Mennesker udføre ved For
nuftens Hjælp.
Hvad angaaer Farven, der saa ofte er forskjellig hos
de to Kjøn hos Dyr, der hører til de højere Klasser, saa
har Hr. Spence Bate ikke truffet udprægede Exempler
herpaa blandt de britiske Krebsdyr. I nogle Tilfælde er
der imidlertid lidt Forskjel paa Hannernes og Hunnernes
Farvetone, men Hr. Bate synes ikke, at det er mere, end
hvad der kan forklares ved deres forskjellige Levemaade,
f. Ex. ved at Hannen spadserer mere omkring og saaledes
bliver mere udsat for Lyset. Hos en mærkelig Bornea-
Krabbe, der boer i Svampe, kunde Hr. Bate altid adskille
Kjønnene derved, at Hannen ikke havde sin Overhud
gnublet af saa meget som Hunnen. Dr. Power forsøgte
paa efter Farven at skjelne Kjønnene fra hinanden hos de
Arter, som leve ved Mauritius, men det lykkedes ham
kun hos en Art af Squilla, sandsynligvis S. stylifera, hos
hvilken Hannen beskrives som værende »smuk blaagrøn«,
medens nogle af Vedhængene vare kirsebærrøde; Hun
nens Farver er derimod dæmpet med Skjolder af Brunt og
Graat, »og det Røde hos hende har et langt mattere Skjær
end hos Hannen « *). I dette Tilfælde kan det nok være,
«Journal of Researches « , S. 463, givet en Reretning om Rirgus-
arternes Livsvaner.
’) Hr. Ch. Fraser i: -Proe. Zoolog. Soc, 1869, S. 3. For Dr. Powers
Angivelser har jeg Hr. Rate at takke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
