Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
1
at Parringsvalget har været med i Spillet. Hos Saphirina
(en i Oceanet levende Slægt af Smaakrebs og som altsaa
staaer lavt i Systemet) ere Hannerne forsynede med smaa
Skjolde eller cellelignende Legemer, der frembyde skjønt
skiftende Farver, hos Hunnerne findes disse Legemer ikke,
og hos en af Arterne er der ingen af Kjønnene, der har
dem 1 ). Det vilde imidlertid være temmelig letsindigt deraf
at slutte , at disse mærkelige Organer kun tjene til at øve
Tiltrækning paa Hunnerne med. Hos Hunnen af en bra
siliansk Gelasimus-Art er hele Legemet, som Fritz Miiller
meddeler mig, næsten ensartet graabrunt. Hos Hannen er
den bagerste Del af Cephalothorax (det sammenvoksede
Hoved- og Kropparti) rent hvidt, medens den forreste Del
er friskgrøn, med Afskygninger ned til mørkebrunt; og
det er mærkeligt, at disse Farver ere tilbøjelige til at
skifte i Løbet af nogle faa Minuter — det Hvide bliver
saaledes skidengraat eller endogsaa sort, det Grønne »mister
meget af sin Friskhed«. Hannerne ere aabenbart langt tal
rigere end Hunnerne. Det fortjener særlig at lægges
Mærke til , at de ikke faa deres friske Farver , førend de
blive kjønsmodne. De afvige ogsaa fra Hunnerne derved,
at deres Griberedskaber ere større. Hos nogle af Slægtens
Arter, sandsynligvis hos dem alle, mages Kjønnene og
leve i samme Hul. De ere ogsaa, som vi. have seet, meget
intelligente Dyr. Alle disse forskjellige Omstændigheder
gjør det højst sandsynligt, at Hannen hos denne Art har
faaet muntre Farver for at tiltrække eller opflamme Hunnen.
Vi sagde ligeovenfor, at Gelasimus-Hannen ikke faaer
sine iøjnefaldende Farver, førend den er voksen og næsten
færdig til at parres. Dette synes at være den almindelige
Regel den hele Klasse igjennem, hvor de to Kjøn frem
byde mange tydelige Forskjelligheder i Bygning. Vi skulle
herefter se, at den samme Lov hersker hele Hvirveldyr
rækken igjennem, og at den i alle Tilfælde er i høj Grad
’) Claus: «Die freilebenden Copepoden«, 1863, S. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
