Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
fra en tidligere Form, der var farvet paa næsten samme
Maade. I den tiende Art har Hunnen endnu beholdt den
samme Farvning, men Hannen ligner hende, saa at den
altsaa er farvet paa en meget mindre livlig Maade end
Hannerne hos den foregaaende Art. Hos den ellevte og
tolvte Art afvige Hunnerne fra den Farvningstype, som er
den almindelige for denne Slægts Kjøn, thi de ere livligt
farvede, næsten paa samme Maade som Hannerne, men i
en noget ringere Grad. Saaledes synes det, som om i disse
to Arter Hannernes straalende Farver vare blevne ned
arvede til Hunnerne, medens Hannen af den tiende Art
enten har beholdt eller gjenerhvervet de simple Farver,
som Hunnerne og Slægtens Stamform have; begge Kjøn
ere saaledes i begge disse Tilfælde, skjøndt paa forskjellig
Maade, blevne gjorte næsten ens. I den nærstaaende
Slægt Eubagis ere begge Kjønnene af nogle Arter simpelt
farvede og næsten ens, medens Hannerne hos Størstedelen
af Arterne ere prydede med skjønne metalglindsende Farver
paa forskjellig Maade og ere meget forskjellige fra deres
Hunner. Hele Slægten igjennem beholder Hunnerne den
samme almindelige Farvningsmaade , saa at de i Alminde
lighed have meget mere Lighed med hinanden indbyrdes
end med deres egne Hanner.
I Svalehalernes Slægt (Papilio) ere alle Arterne af
Aeneas-Gruppen iøjnefaldende ved deres tydelige og stærkt
kontrasterende Farver, og de oplyse meget godt den hyp
pige Tendens til Gradation, ved det Beløb af Forskjel, dei
er imellem Kjønnene. Hos nogle faa Arter, f. Ex. hos
P. ascanius, ere Hannerne og Hunnerne ens, hos andre
ere Hannerne lidt eller overordenlig meget livligere og
prægtigere farvede end Hunnerne. Slægten Junonia, be
siægtede med vore Takvinger (Vanessæ), afgiver et med
det foregaaende næsten parallelt Exempel, thi omendskjøndt
Kjønnene i de fleste af Arterne ligne hinanden og mangle
rige Farver, saa er dog hos visse Arter, f. Ex. hos J.
cenone, Hannen mere straalende farvet end Hunnen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
