- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Første bind /
393

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

393
hos nogle faa, f. Ex. J. andremiaja, er Hannen saa for
skjellig fra Hunnen, at man kunde antage den for at hen
høre til en hel anden Art.
Et andet slaaende Exempel udpegede Hr. A. Butler
for mig i British Museum; det var en af det tropiske
Amerikas Theclæ, hos hvilken begge Kjøn ere næsten
ens og vidunderligt pragtfulde; hos en anden er Hannen
farvet paa en lignende glimrende Maade, medens hele Hun
nens Overside har en dunkel ensartet brun Farve. Vore
almindelige smaa engelske blåa Sommerfugle, af Slægten
Lycæna, oplyse de forskjellige Afvigelser, der er mellem
Kjønnenes Farve, næsten lige saa godt, skjøndt ikke paa
en saa slaaende Maade, som de ovenfor nævnte exotiske
Slægter. Hos Lycæna agestis ere begge Kjøns Vinger
brune, kantede med en Række smaa orangefarvede Pletter,
og ere, som en Følge deraf, ens. Hos L. ægon ere Han
nens Vinger smukt blåa bræmmede med Sort, medens
Hunnens Vinger ere brune med en lignende Bræmme og
ligne nøje L. agestis. Endelig er hos L. arion begge Kjøn
blåa og næsten ens, omendskjøndt hos Hunnen Vingens
Rande nærmest ere mørkere, idet de sorte Pletter ere
tydeligere; og hos en straalende blåa indisk Art ligne begge
Kjøn endnu niere hinanden.
Jeg har meddelt det foregaaende Forhold noget de
tailleret, for først og fremmest at vise, at nåar Sommer
fuglenes Kjøn ere forskjellige, saa er i Almindelighed
Hannen den skjønneste og den, der afviger mest fra den
Farvningsmaade, der er sædvanligst hos den Gruppe, til
hvilken Arten hører. Derfor ligne i de fleste Grupper de
forskjellige Arters Hunner hinanden meget mere end
Hannerne. Men i nogle Undtagelsestilfælde, som jeg
senere skal omtale, ere Hunnerne mere pragtfuldt farvede
end Hannerne. For det Andet har jeg saa udførligt om
talt de ovenanførte Forhold, for at det kunde blive sat
tydeligt frem, at de to Kjøn hyppigt frembyde enhver
Gradation lige fra slet ingen Forskjel i Farve til en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free