- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
103

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Hanner, bleve dræbte den Ene efter den Anden, medens
de vare Hanner i den samme Rede efter hinanden; to af
disse havde fuldkommen udviklet Fjerdragt. Selv om den
sjeldne Guldørn (Aquila chrysaetos) blev det forsikkret
Hr. Birkbeck fra Skotland , at dersom den Ene af et Par
bliver dræbt, bliver der snart fundet en Anden i dens
Sted. Saaledes er det ogsaa blevet iagttaget hos Slør
uglen (Strix flammea), at «den Overlevende hurtig fik en
Mage, og saa gik Ødelæggelsen sin Gang igjen «.
White fra Selborn, som anfører Exemplet med Uglen,
tilføjer, at han kjendte en Mand, som fordi han troede
at Agerhønsene, nåar de vare magede, bleve ødelagte ved
at Hannerne fægtede, plejede at skyde disse, og skjøndt
han havde gjort den samme Hun til Enke flere Gange,
blev hun dog altid straks forsynet med en frisk Mage.
Denne samme Naturforsker gav Ordre til, at de Spurve,
som berøvede Hussvalerne deres Reder, skulde skydes,
men den Ene som blev tilbage, «enten det "saa var en
Han eller Hun, fik sig øjeblikkelig en Mage, og saadan
kunde det blive ved i lang Tid.« Jeg kunde tilføje
analoge Tilfælde vedrørende Bogfinken, Nattergalen og
Rødstjerten. Med Hensyn til den sidste Fugl (Phoenicura
ruticilla) bemærker Skribenten, at den paa ingen Maade
var almindelig i Nabolaget, og han udtrykker sin For
bavselse over, hvorledes den rugende Hun saa hurtig og
med saa god Virkning kunde meddele, at hun var Enke.
Hr. Jenner Weir har omtalt et næsten lignende Tilfælde
for mig: ved Blackhead seer han aldrig den vilde Dompap
eller hører dens Toner, og dog kommer der, nåar en af
hans fangne Hunner er død, en vild Han efter nogle faa
Dages Forløb og sætter sig i Nærheden af den umagede
Hun, hvis Lokkeraab ingenlunde er stærkt. Jeg skal kun
nævne et Exempel til, som skyldes den samme lagttager.
Den ene af et Par Stærer (Sturnus vulgaris) blev skudt
om Morgenen, ved Middagstid havde den fundet en ny
Mage, der ogsaa blev skudt, men før Aften var Parret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free