Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
igjen komplet, saa den utrøstelige Enke eller Enkemand
blev trøstet tre Gange i Løbet af den samme Dag. Hr.
Engleheart meddeler mig ogsaa, at han i flere Aar plejede
at skyde den Ene af et Stærpar, som byggede i et Hus i
Blackheath, men Tabet blev altid strax erstattet. Et Aar
holdt han Tal paa dem, han skjød, og fandt, at han fra
samme Rede havde skudt fem og tredive Fugle. Der var
baade Hanner og Hunner, men hvormange af hver kunde
han ikke sige. Tiltrods for al den Ødelæggelse blev der
dog opklækket et Kuld Unger 1 ).
Disse Forhold ere ganske vist mærkværdige. Hvordan
kan det være, at saamange Fugle ere rede til øjeblikkelig
at indtage en afdød Mages Plads? Skader, Skovskader,
Ravnekrager, Agerhøns og nogle andre Fugle blive aldrig
sete alene om Foraaret, og dette er. ved første Øjekast
en meget forbavsende Omstændighed. Men Fugle af samme
Kjøn, dog naturligvis ikke virkelig magede, leve under
tiden i Partier eller smaa Flokke; dette vides saaledes at
være Tilfældet med Duer og Agerhøns. Fugle leve ogsaa
undertiden sammen tre og tre , hvad man har iagttaget
med Stærer, Ravnekrager, Papegøjer og Agerhøns. Blandt
Agerhønsene har man Exempler paa, at to Hunner have
levet sammen med een Han og to Hanner med een Hun. I
alle saadanne Tilfælde er det sandsynligt, at Forholdet let
vil kunne brydes. Visse Fuglearters Hanner kunne nu og
da høres udsende deres Elskovssang længe efter den egen
lige Tid, og de vise derved, at de enten have mistet eller
aldrig faaet en Mage. Den ene Mages tilfældige Død
eller Sygdom vilde efterlade den anden fri og ene; og der
er Grund til at tro, at Fuglehunner i Parringstiden ere
’) Om Vandrefalken, se Thompson: «Nat. Hist. of Ireland Birds»,
Vol. I, 1849, S. 39. Om Ugler, Spurve og Agerhøns, se White:
-Nat. Hist. of Selborne», Udg. fra 1825, Vol. I, S. 139. Om Phoe-
nicura, se Loudon’s «Mag. of Nat. Hist.», Vol. VII, 1834, S. 245.
Brehm («Thierleben» , B. IV, S. 991) taler ogsaa om Fugle, der
have maget sig tre Gange paa een og samme Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
