Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
hinanden indbyrdes « og efter mange Kjertegnelser flyver
hver Han bort med sin Mage. Audubon iagttog ligeledes
omhyggeligt de vilde Flokke af Kanadagæs (Anser cana
densis) og giver en malende Beskrivelse af deres Elskovs
kaprioler, han siger, at de Fugle, som havde været magede
i Forvejen «begyndte paa deres Bejlen igjen allerede i
Januar Maaned, medens de Andre kappes og kokettere
Timer itræk hver Dag, indtil Alle syntes tilfredse med
det Valg, de havde gjort; og det var da let at se, at de,
uagtet de bleve sammen i Flok, dog anstrengte sig for at
holde sig parvis. Jeg har ogsaa lagt Mærke til, at jo
ældre Fuglene vare, desto kortere vare Magnings-Prelimi
nairerne. Pebersvendene og de gamle Jomfruer tråk sig
roligt tilbage og lagde sig ned i nogen Afstand fra Resten,
om det var af Ægrelse eller fordi de ikke vilde forstyrres
af Larmen, er ikke godt at vide» x ). Mange lignende
Meddelelser angaaende andre Fugle kunde meddeles efter
den nævnte lagttager.
Lad os nu gaa til Husfuglene og de Fugle, der holdes
i Fangenskab. Jeg vil begynde med at meddele den Smule
jeg har lært om Hønsenes Bejlen. Jeg har modtaget lange
Breve om dette Emne fra de Herrer Hewitt og Tegetmeier
og næsten en hel Afhandling af den afdøde Hr. Brent.
Fmhver vil indrømme, at disse Mænd, der ere saa fordel
agtig bekjendte fra de Værker, de have udgivet, ere om
hyggelige og erfarne lagttagere. De tro ikke, at Hunnerne
foretrække visse Hanner paa Grund af den Skjønhed, deres
Fjerdragt har, men man maa ogsaa tåge Hensyn til den
kunstige Tilstand , i hvilken de saa længe ere blevne
holdte. Hr. Tegetmeier er overbevist om, at en Kamp
hane, der var vanheldet ved at blive stynet og som har faaet
sin Fjerkrave klippet, vilde blive ligesaa villigt modtaget
som en Hane , der havde beholdt alle sine naturlige
’) Audubon: «Ornitholog. Biography» , Vol. I, S. 191, 349; Vol. 11,
S. 42, 275; Vol. 111, S. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
