- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
116

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116
Prydelser. Hr. Brent indrømmer imidlertid, at Hannens
Skjønhed rimeligvis hjælper med til at opflamme Hunnen ;
og hendes Indvilligelse er nødvendig. Hr. Hewitt er over
bevist om, at Parringen paa ingen Maade er rent tilfeldig,
thi Hunnen foretrækker næsten altid den kraftigste , trod
sigste og stridbareste Han. Derfor er det næsten unyttigt,
siger han, «at forsøge paa at holde rene Racer, dersom
en Kamphane med godt Helbred og i god Stand har Ad
gang til Hønsegaarden, . thi næsten hver eneste Høne vil
forlade sin Hane og ty til Kamphanen, selv om denne
ikke ligefrem driver alle Haner af den Varietetet, hvortil
hun hører, bort«. Under almindelige Omstændigheder synes
Haner og Høns at komme til en Forstaaelse ved Hjælp af
visse Prakter, som Hr. Brent har beskrevet mig. Men
Høns søge ofte at undgaa unge Haners ivrige Opmærksomhed.
Gamle Høns og Høns af en stridbar Natur holde, som
samme Forfatter har meddelt mig, ikke af fremmede
Haner og give ikke efter, førend de ere blevne pryglede
til at samtykke. Ferguson beskriver imidlertid, hvorledes
en trættekjær Høne blev overvunden ved en Shanghai-
Hanes fine Kur l ).
Der er Grund til at antage, at Duer af begge Kjøn
foretrække at parres med Fugle af samme Race og Mark
duerne kunne ikke lide nogen af de stærkt forbedrede
Racer 2 ). Hr. Harrison Weir har fornylig hørt af en paa
lidelig lagttager, som holder blåa Duer, at disse drive
alle anderledes farvede Varieteter bort, saasom røde, hvide
og gule, og af en anden lagttager har han hørt, at en
gulbrun Brevdue-Hun ikke efter gjentagne Forsøg kunde
faaes til at parres med en sort Han, derimod magedes
den øjeblikkelig med en gulbrun. I Almindelighed synes
Farven alene kun at have ringe Indflydelse paa Magning
x) «Rare and Prize Poultry», 1854, S. 27.
2 ) «The Variation of Animals and Plants under Domestication»
Vol. 11. S. 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free