- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
237

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237
den gigantiske Bos primigenius, der ingenlunde ere degene
rerede hvadModet, men nok hvad Størrelsen angaaer. I 1861
var der flere, der kæmpede om Overherredømmet, og man
lagde Mærke til, at to af de yngre Tyre angrebe Hjordens
gamle Fører, overvældede ham og gjorde ham ukampdygtig,
saa at Vogterne troede, at han laa dødelig saaret inde i
Naboskoven. Men faa Dage efter gik en af de unge Tyre
alene ind i Skoven og da kom «Jagtens Konge«, som
havde ligget og ægget sig selv op til Hævn, frem og i en
Haandevending dræbte den sin Modstander. Saa gik han rolig
tilbage til Hjorden og styrede den længe uden Modsigelse.
Admiral B. J. Sulivan meddeler mig, at den Gang han
boede paa Falklandsøerne, indførte han en ung engelsk
Hingst, som i Selskab med otte Hopper græssede paa
Højene nær ved Port William. Paa disse Højder var der
to vilde Hingste, af hvilke hver havde en lille Flok Hop
per, «og det er vist, at disse Hingste aldrig vilde have
stødt sammen uden at have givet sig til at kæmpe. Begge
havde de forsøgt, hver for sig, at kæmpe med den engelske
Hingst og drive den væk fra dens Hopper, men det var
mislykkedes. En Dag kom de frem sammen og angreb
den. Dette blev seet af Kapitainen, som passede paa
Hestene og som, da han red hen til Stedet, fandt den
ene af de to Hingste i Kamp med den engelske Hingst,
medens den anden var ved at drive Hopperne bort og
havde allerede faaet fire skilt fra de øvrige. Kapitainen
gjorde Ende paa Sagen ved at drive hele Selskabet ind i
CorraFen, thi de vilde Hingste vilde ikke forlade Hopperne. «
Dyrehanner, der iforvejen ere forsynede med Hugge
og Skæretænder, som de bruge i Livets almindelige Øje
med, saaledes som Rovdyrene, Insektæderne og Gnaverne,
ere sjeldent forsynede med Vaaben, der særligt ere til
lempede til at bekæmpe deres Rivaler med. Med Hannerne
hos mange andre Dyr forholder det sig ganske anderledes.
Dette seer man deraf, at Hannerne hos Hjortene og visse Arter
af Antiloper have Horn, medens Hunnerne ere hornløse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free