Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
238
Hos mange Dyr ere Hjørnetænderne i Over- eller Underkæben,
eller paa begge Steder, meget større hos Hannerne end
end hos Hunnerne, eller mangle hos de Sidste, undertiden
paa et skjult Rudiment nær. Visse Antiloper, Moskus
dyret, Kamelen, Hesten, Vildsvinet, forskjellige Aber,
Sælhunde og Hvalrosser afgive Exempler paa disse for
skjellige Tilfælde. Hos Hvalroshunnen mangle Stødtænderne
undertiden aldeles. x ) Hos den indiske Elefanthan og hos
Dugonhannen 2 ) afgive Fortænderne i Overkæben Angrebs
vaaben. Hos Narhvalens Han er kun en af Tænderne ud
viklet til det velbekjendte spiralvredne Horn, som man
kalder det , der undertiden er en ni til ti Fod langt. Det
antages, at Hannerne bruge disse Horn, nåar de kæmpe
med hinanden; thi «det er sjeldent at faa et, der ikke er
brækket, og nu og da tinder man ogsaa et, hvor Spidsen
af et andet er klemt ind i Bruddet 3 ). Tanden paa den
anden Side af Hovedet bestaaer hos Hannen af et Rudi
ment, der omtrent er ti Tommer langt og indkilet i Kæben.
Det er imidlertid ikke meget usædvanligt at finde dobbelt
hornede Narhvalhanner, hos hvilke begge Tænder ere vel
udviklede. Hos Hunnerne ere begge Tænder rudimentære.
Kaskelothannen har større Hoved end Hunnen og dette er
aabenbart til Nytte for disse Dyr i deres Søslag. Endelig
er den voksne Næbdyrhan forsynet med et mærkeligt Ap
parat, nemlig en Spore paa Forlemmerne, som nøje
ligner en Giftslanges Gifttand; man veed ikke hvad
den bruges til, men der er jo Grund til at tro, at
: ) Hr. Lamont («Seasons with the Sea-Horses«, 1861, S. 143), siger,
at en ordenlig Stødtand af Hvalroshannen vejer fire Pund og er
længere end Hunnens, der vejer omtrent tre Pund. Det hedder i
Beskrivelsen, at Hannerne kæmpe frygteligt. Om lejlighedsvis
Mangel paa Stødtænder hos Hunnerne, se Hr. B. Brown: «Proe.
Zool. Soc.«, 1868, S. 429.
2 ) Owen: «Anatomy of Vertebrates-, Vol. 111, S. 283.
3) Hr. Hr. Brown: «Proe. Zool. Soc, 1869, S. 553.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
