- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
329

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329
og Fugle, hvis Hanner i Parringstiden uophørlig frembringe
harmoniske Toner eller blot rhytmiske Lyde, er det rime
ligt, at Hunnerne kunne sætte Pris paa dem og opflammes
eller bedaares af dem, ellers vilde Hannernes uophørlige
Bestræbelser og de indviklede Dannelser, som de ofte
udelukkende ere i Besiddelse af, være unyttige.
Det indrømmes almindeligt, at Menneskets Sang er
Grundlaget og Oprindelsen til Instrumentalmusiken. Da
hverken Glæden over eller Evnen til at frembringe musi
kalske Toner er Egenskaber, der ere til den mindste direkte
Nytte for Mennesket overfor Livets almindelige Forhold,
saa maa de regnes blandt de mest mystiske, med hvilke
han er begavet. De ere tilstede i en meget raa, og som
det synes næsten latent Tilstand, hos Mennesker af alle
Racer, selv de vildeste; men saa forskjellig er de for
skjellige Racers Smag, at vor Musik ikke gjør de Vilde
den mindste P^ornøjelse, og deres Musik er for vore Øren
forfærdelig og meningsløs. Dr. Seeman siger i nogle in
teressante Bemærkninger om dette Spørgsmaal 1 ): »at han
tvivler om hvorvidt, selv iblandt de vestevropæiske Nationer,
nøje forbundne som de ere ved nært og hyppigt Samkvem,
den ene Nations Musik forstaaes paa samme Maade af de
andre, som af Nationen selv. Rejse vi østpaa finde vi, at
der ganske vist er et forskjelligt Tonesprog, Glædessange
og Dandseakkompagnementer ere ikke længere som hos os
i Dur, men i Moll.« Hvad enten nu Menneskets halv
menneskelige Forfædre, ligesom den førnævnte Gibbon,
havde Evne til at frembringe og uden Tvivl ogsaa Evne
til at sætte Pris paa harmoniske Toner, eller ej, saa have
vi al mulig Grund til at tro, at Mennesket havde disse
Evner i en meget fjern Tid, thi Sang og Musik ere yderst
M «Journal of Anthropolog. Soc», Oet, 1870, S. CLV. Jevnfør ogsaa
nogle af de sidste Kapitler i Hr. J. Lubbock’s «Prehistoric Times»,
2 Edit., 1869, som indeholder en udmærket Fremstilling af de
Vildes Sæder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free