Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
gamle Kunster. Digtekunsten, der kan betragtes som af
født af Sangen, er ligeledes saa gammel, at mange ere
blevne forbavsede over, at den skulde være opstaaet i de
tidligste Aldre om hvilke vi have Etterretninger.
De musikalske Egenskaber, som ikke ganske mangle
hos nogen af Racerne, kunne udvikle sig hurtigt og stærkt,
dette se vi med Hottentotterne og Negerne, som med
Lethed ere blevne udmærkede Musikere, omendskjøndt de
ikke i deres Hjemstavn udøve Noget, som vi vilde kalde
for Musik. Men der er intet Anomalt i denne Omstæn
dighed. Nogle Fuglearter, som aldrig af sig selv give
sig til at synge, kunne uden stor Vanskelighed lære
at synge; saaledes har Husspurven lært Iriskens Sang.
Da disse to Arter ere nær besiægtede og høre til Orde
nen Insessores, der næsten rummer alle Verdens syn
gende P^ugle, er det meget muligt eller rimeligt, at en af
Spurvens Forfædre kan have været en Sanger. Det er
en meget mærkeligere Kjendsgjerning, at Papegøjerne, der
høre til en Gruppe, som er forskjellig fra Insessores og
har anderledes dannede Stemmeredskaber, kan lære ikke
blot at tale, men ogsaa at fløjte Melodier af Menneskets
Opfindelse, saa at de maa have nogen musikalsk Evne.
Ikke desto mindre vilde det være temmelig dristigt at an
tage, at Papegøjerne nedstamme fra en eller anden gammel
Stamform, som var en Sanger. Der kunde anføres mange
analoge Exempler paa, at Organer og Instinkter, der op
rindelig ere tillempede til et Øjemed, ere blevne brugte i
ganske andre Øjemed. l ) Derfor kan den Evne til stærk
1 ) Efter at dette Kapitel var trykt har jeg seet en værdifuld Artikel af
Hr. Chaunsey Wright («North Amer. Beview», Oet. 1870, S. 293),
hvor han omtaler det ovennævnte Spørgsmaal og i den Anledning
bemærker: «Mange Gange medføre Naturens Love Konsekvenser,
som gjør, at Erhvervelsen af een nyttig Evne bringer mange andre
Fordele eller ogsaa skadelige Egenskaber med sig — virkelige
eller mulige — som ikke ere komne under Nyltighedsprincipets
Paavirkning.« Det her fremsatte har, som jeg i nærværende Værks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
