Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
erhvervet Evnen til at give deres indbyrdes Kjærlighed
Udtryk i et artikuleret Sprog, søgte at bedaare hinanden
ved velklingende Toner og Rythmer. Der vides saa lidet
om den Maade, paa hvilken de Firhændede benytte deres
Stemme i Parringstiden, saa at vi næsten ikke kunne danne
os nogen Mening om, hvorvidt Sangevnen først erhvervedes
af vore mandlige eller af vore kvindelige Forfædre. Man
siger almindeligt, at Kvinderne have smukkere Stemmer
end Mændene, og dersom vi deraf kunde drage nogen
Slutning, maatte det jo være den, at de først erhvervede
Sangevnen for at drage det andet Kjøn til sig. 1 ) Men i
saa Fald maa dette være skeet for lang Tid siden, før
Menneskets Forfædre vare blevne menneskelige nok til at
behandle og skatte deres Kvinder blot som nyttige Slaver.
Den begejstrede Taler, Skjalden eller Musikeren aner kun
lidet, nåar han med skiftende Toner og Tonefald vækker
de jstærkeste Følelser tillive i Tilhørernes Bryst, at han
bruger de samme Midler, hvormed langt tilbage i Tiden
hans halvmenneskelige Forfædre opflammede hinandens
Lidenskaber under deres Bejlen og Rivaliseren.
Om den Indflydelse, Skjønhed har paa Ægte
skabsforbindelserne. — Hos civilicerede Folk paa
virkes Manden for en stor Del, men ingenlunde udeluk
kende, ved Valget af sin Kone af Udseendet; men vi have
særligt med Fortiden at gjøre, og den eneste Maade paa
hvilken vi kunne danne os en Mening om Spørgsmaalet i
hin ucivilicerede Tid, er at studere de nulevende halv
civilicerede og vilde Folkeslags Sædvaner. Først maa vi
se om Mændene af de forskjellige Racer foretrække Kvin
der, der have visse bestemte Egenskaber, eller omvendt
om Kvinderne foretrække visse Mænd, og saa maa vi
undersøge om de herved bestemte Valg, fortsatte gjennem
’) Jevnfør en interessant Behandling af dette Spørgsmaal hos Håckel:
«Generelle Morph.», B. 11, 1866, S. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
