Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
mangfoldige Generationer, kunne frembringe nogen synlig
Virkning paa Racen enten hos det ene af Kjønnene eller
hos dem begge; dette Sidste afhænger af, hvilken Ned
arvningsform der har været den herskende.
Vi ville nu nogenlunde udførligt omtale, hvor stor
Vægt de Vilde lægge paa deres Udseende. ’) At de have
en stærk Passion for Smykker, er bekjendt; der er endog
en engelsk Filosof, der paastaaer, at Klæderne først bleve
dannede til Prydelse og ikke for Varmens Skyld.’ Som
Prof. Waitz bemærker finder Mennesket, »hvor fattigt og
usselt det end er, en Fornøjelse i at pynte sig«. Hvor
ivrige de nøgne Indianere i Sydamerika ere efter at stadse
sig op, seer man deraf, at »en Mand, der er over Middel
højde, arbejder strengt en Fjortendagstid for med Møje at
tjene saameget, at han kan skaffe sig den chic a, som
han maa bruge til at male sig rød med.« 2 ) De gamle
barbariske Folk, der boede i Evropa i Rensdyrtiden,
bragte enhver glimrende eller mærkværdigt udseende Gjen
stand, de vare saa heldige at støde paa, til deres Huler.
Allevegne pynte de Vilde sig — nutildags med Fjer,
Halsbaand, Armbaand, Ørenringe osv. De bemale sig paa
l) En fyldig og fortræffelig Beretning om den Maade, paa hvilken de
Vilde i alle Verdensdele smykke sig, findes fra en italiensk Rej-
sendes Haand, Prof. Mantegazza, i: «Rio de la Plata, Viaggi e
Studi», 1867, S. 525—545; alle de følgende Meddelelser skrive sig,
nåar der ikke findes andre Henvisninger, fra dette Værk. Jevnfør
ogsaa Waitz: «Introduct. to Anthropologie« , eng. Overs., Vol. I,
1863, S. 275 og passim. Lawrence har ogsaa meget detaillerede
Beskrivelser i hans «Lectures on Physiology», 1822. Efter at dette
Kapitel var skrevet har Hr. J. Lubbock udgivet sin «Origin of Civi-
lisation», 1870, i hvilket Værk der er et interessant Kapitel om det
foreliggende Emne og hvoraf (S. 42, 48) jeg har tåget nogle Med-
delelser om Viides Farvning af deres Tænder og Håar og om deres
Gjennemboring af deres Tænder.
2 ) Humboldt: «Personal Narrative», eng. Overs., Vol. IV, S. 515; om
den Fantasi, der udøves ved Malning af Legemet, S. 522; om For-
andring af Læggenes Form, S. 466.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
