Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
de forskjelligste Maader. » Dersom bemalede Folkeslag»,
bemærker Humboldt, «vare blevne iagttagne med samme
Opmærksomhed som beklædte, vilde man have bemærket,
at det er en højst frugtbar Indbildningskraft og en yderst
omskiftelig Lunefuldhed, der har skabt Moderne i Bemaling,
saavelsom Moderne i Klædedragt.«
Etsteds i Afrika males Øjenlaagene sorte; et andet
Sted farves Neglene gule eller purpurrøde. Mange Steder
farves Haaret med forskjellige Farver. I visse Egne gjøres
Tænderne sorte, røde, blåa osv., og i det malayiske Ar
kipelag ansees det for en Skam at have Tænder, der ere
hvide som en Hunds; der kan ikke nævnes et eneste stort
Land, fra Polarregionerne ned til Ny-Zeeland, hvor ikke
alle de Indfødte tattovere sig. De gamle Hebræere og de
gamle Britter gjorde det. I Afrika tattovere nogle af de
Indfødte sig, men det er langt almindeligere at danne
Ophøjninger paa Huden ved at ridse i forskjellige Dele af
Legemet og saa indgnide Saarene med Salt; og dette mene
Beboerne af Kordofan og Darfur gjør en Person meget
tiltrækkende. I de arabiske Distrikter kan ingen Skjønhed
være fuldkommen, medmindre Kinder » eller Tindinger ere
blevne flængede.» l ) I Sydamerika, fortæller Humboldt,
»vilde en Moder blive beskyldt for en skammelig Lige
gyldighed for sine Børn, dersom hun ikke anvendte kunstige
Midler for at danne Barnets Lægge efter Landets Mode.«
Baade i den gamle og den nye Verden blev tidligere
Hjerneskallen omdannet paa den mærkværdigste Maade hos
de smaa Børn; og det er endnu Tilfældet mange Steder,
hvor saadan Vanskabthed ansees for skjøn. De Vilde i
Columbia 2) f. Ex., anse et meget fladtrykt Hoved for en
»meget væsenlig Skjønhed».
’) «The Nile Tributaries», 1867; «The Albert N’yanza«, 1866, Vol. I
S. 218.
2) Citeret hos Pritchard: «Phys. Hist. of Mankind», 4 Edit., Vol. I
1851, S. 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
