Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Titler er: «Du som er sort». x ) Hr. Galton bemærkede,
da vi talte om de sydafrikanske Indfødte, at deres Be
greber om Skjønhed syntes at være meget forskjellige fra
vore; thi der var i en Stamme to fine, slanke og smukke
Piger, som de Indfødte slet ikke syntes om.
Hvad nu de andre Verdensdele angaa, saa ansees paa
Java en gul og ikke en hvid Pige, ifølge Madame Pfeiffer,
for en Skjønhed. En Kokinkineser sagde foragteligt om
den engelske Gesandts Kone, at hendes Tænder vare hvide
som en Hunds og at hun var rosenrød som en Kartoffel
blomst.» Vi have seet, at Kineserne ikke kunne lide vor
hvide Farve og at Nordamerikanerne ynde et «sortegult
Skind». De sydamerikanske Yura-caraer, som bebo de
østlige Cordilleras skovbevoksede fugtige Skraaninger, ere
mærkværdig blege, hvad ogsaa deres Navn skal udsige,
de finde dog, at de evropæiske Kvinder staa langt under
deres egne. 2 )
Hos forskjellige nordamerikanske Stammer bliver Hoved
haaret overordenlig langt, og Catlin anfører et mærkeligt
Bevis paa, hvormeget dette skattes, han siger nemlig, at
Kragernes Høvding blev valgt til denne Stilling , fordi han
var den Mand i Stammen, der havde det længste Håar,
det var ikke mindre end ti Fod og syv Tommer langt.
De sydamerikanske Aymaraer og Quichuaer have ligeledes
meget langt Håar, og dette, meddeler Hr. D. Forbes mig,
ansees for at være en saa stor Skjønhed, at den strengeste
Straf, han kunde idømme dem, var at lade det klippe af.
’) Mungo Park’s «Travels in Africa», 4to, 1816, S. 53, 131. Burton’s
Beretning citeres hos Schaaffhausen : «Archiv fiir Anthropologie»,
1866, S. 163. Om Banyaien Livingstone: «Travels», S. 64. Om
Kaferne, se Hr. J. Schooter: «Tbe Kafirs of Natal and the Zulu
Country», 1857, S. 1.
2 ) Om Japaneserne og Kokin-Kineserne, se Waitz: «Introduct. to
Anthropology» , eng. Overs , Vol. I, S. 305. Om Yura-caraerne,
A. d’Orbigny, eiteret hos Pritchard: »Phys. Hist. of Mankind»,
Vol. V, 3 edit., S. 476.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
