- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
344

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344
Baade i Nord- og Sydamerika findes der Indfødte, som
søge at faa deres Håar til at se længere ud end det er,
ved at indvæve trevlede Stoffer i det. Medens saaledes
Hovedhaaret plejes meget omhyggeligt, ansees derimod
Håar i Ansigtet som «meget simpelt», og hvert eneste
Håar bliver rykket ud. Dette tinder Sted overalt paa
Amerikas Fastland lige fra Vancouvers Island til Ildlandet.
Da York Minster, en Ildlænder, der var ombord paa
»Beagle«, kom tilbage til sine Landsmænd, raadede de
ham til at rykke et Par Håar ud, han havde i Ansigtet.
De truede ogsaa en ung Missionær, der en Tidlang opholdt
sig iblandt dem, med at klæde ham af og plukke Haarene
af hans Ansigt og Legeme, og dog var han langt fra nogen
haarrig Mand. Dette Had til Håar drives endogsaa saa
vidt hos Indianerne i Paraguay, at de rykke Haarene i
deres Øjenbryn og Øjenhaarene ud, fordi de, som de sige,
ikke synes om at se ud som Heste. 1 )
Det er mærkværdigt, at overalt i Verden de Racer,
som have allerstørst Mangel paa Skjæg/ hade Håar i An
sigtet og paa Legemet og omhyggeligt fjerne dem. Kal
mukerne er skjægløse, og det er velbekjendt, at de, som
de øvrige Amerikanere, udrive alle fremstrittende Håar;
det Samme gjælder om Polynesierne, nogle af Malayerne
og Siameserne. Hr. Veitch siger om de japanesiske Damer,
«de toge alle Anstød af vore Whiskers og ansaa dem for
hæslige, og raadede os til at klippe dem af, saa vi kunde
komme til at ligne Japanesere.» Ny-Zeelænderne ere skjæg
løse; de plukke omhyggeligt Ansigtshaarene af og have et
Ordsprog, der siger: «Der findes ingen Kone for en haaret
Mand.« 2 )
’) «North American Indians», ved G. Catlin, 3 edit., 1842, Vol. I, S. 49;
Vol. 11, S. 227. Om de Indfødte paa Vancouvers Island, se Sproat:
«Scenes and Studies of Savage Life», 1868, S. 25. Om Indianerne
i Paraguay, Azara: «Voyages», Tom. 11, S. 105.
2) Om Siameserne, -Pritchard, ibid., Vol. IV, S. 533. Om Japaneserne,
Veitch i «Gardeners Chronicle», 1860, S. 1104. Om Ny-Zee-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free