Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Negerne paa Afrikas Vestkyst, men ogsaa med saadanne
Stammer i det Indre, som aldrig ere trufne sammen med
Evropæere, holder sig imidlertid for overbevist om, at
deres Begreber om Skjønhed i det Hele tåget ere de
samme som vore. Det har gjentagne Gange truffet sig, at
han var enig med Negerne i deres Mening om de indfødte
Pigers Skjønhed; og han siger ligeledes, at de skatte de
evropæiske Kvinders Skjønhed ligesom vi. De beundre
langt Håar og bruge kunstige Midler til at faa det til at
synes svært; de synes ogsaa godt om Skjæg, omendskjøndt
de selv i saa Henseende ere noget stedmoderligt behandlede.
Hr. Reade er ikke rigtig enig med sig selv om, hvilken
Slags Næse der sættes mest Pris paa; han har en Gang
hørt en Pige sige: «jeg vil ikke gifte mig med ham, han
har ingen Næse«, og dette beviser, at en meget flad Næse
ikke er Gjenstand for nogen særlig Beundring. Vi bør
imidlertid erindre, at Vestkyst-Negernes fladtrykte og meget
brede Næser og fremstaaende Kjæber ikke ere almindelige
Karakterer hos Afrikas Beboere. Uagtet det foran meddelte
anseer Hr. Reade det dog ikke for rimeligt, at Negerne
vilde foretrække den «skjønneste Evropæerinde blot af
Skjønhedshensyn for en smuk Negerinde.« ’)
Sandheden af den Sætning, som Humboldt 2 ) for lang
Tid siden fremsatte, at Mennesket beundrer og ofte søger
’) En Missionær, som havde levet længe paa Ildlandet, har fortalt
mig, at lldlænderne ansaa de evropæiske Kvinder for meget skjønne,
men efter det nys meddelte om andre uciviliserede Indfødte i
Amerika kan jeg ikke ret tro, at det skulde forholde sig rigtigt,
medmindre at Meddelelsen kun skulde angaa de faa Ildlændere,
som have levet i nogen Tid sammen med Evropæere, thi de maa
anse os for højere Væsner. Det bør ogsaa her tilføjes, at en højst
erfaren lagttager, Capt. Burton, troer, at en Kvinde, som vi anse
for smuk, vil blive beundret overalt i Verden, «Anthropological
Review «, Marts 1864, S. 245.
2 ) «Personal Narrative», eng. Overs., Vol. IV, S. 518 og andetsteds.
Mantegazza hævder, «Viaggi e Studi«, 1867, paa det Bestemteste
det Samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>