Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
end yderligere at fremhæve de Ejendommeligheder, Naturen
har skjænket ham, træder frem paa mange Maader. Det
at skjægløse Nationer udrydde ethvert Spor til Skjæg og
i Almindelighed søge at fjerne Legemets Håar, er et op
lysende Exempel. Hjerneskallen er bleven omdannet meget
stærkt hos mange Folkeslag, baade i gamle Dage og
nu, og jeg tvivler ikke om at dette, særlig i Nord- og
og Sydamerika, er bleven gjort for at forstørre en eller
anden beundret naturlig Ejendommelighed. Det er bekjendt,
at mange amerikanske Indianere synes godt om at Hovedet
er fladtrykt saa stærkt, at det for os tager sig ud som
en Idiots Hoved. De Indfødte paa Nordvestkysten klemme
Hovedet sammen i P’orm af en tilspidset Kegle og de
samle altid deres Håar i en Knude oppe over Issen, for,
som Dr. Wilson bemærker, «at faa Hovedet til at se
endnu mere kegleformet ud.« Beboerne af Arakhan «be
undre brede, flade Pander og for at faa saadanne sætte
de en Blyplade fast paa de nyfødte Børns Hoveder. « Paa
Fidjiøerne derimod «ansees et bredt afrundet ßaghoved for
noget meget Smukt».
Det forholder sig med Næsen som med Hjerneskallen.
De gamle Hunner havde paa Attilas Tid for Skik at trykke
Børnenes Næser flade med Bind og Bandager «for end
yderligere at forøge deres naturlige Fladhed.« Blandt
Tahitierne ansees det at kalde en Mand for Langnæse for
en Fornærmelse, og af Skjønhedshensyn fladtrykke de deres
Børns Næser og Pander. Saaledes forholder det sig ogsaa
med Malayerne paa Sumatra, Hottentotterne, visse Negere
1 ) Om de amerikanske Stammers Hjerneskaller, se Nott & Gliddon:
-Types of Mankind«, 1854, S. 440; Pritchard: «Phys! Hist. of
Mankind», Vol. I, 3 edit., S. 321; om de Indfødte i Arakhan
ibid. Vol. IV, S. 537; Wilson: «Physical Ethnology», Smithsoniam
Institution « , 1863, S, 288; om Fidjiøernes Indfødte, S. 290. Hr.
J. Lubbock giver i «Prehist. Times», 2 edit, 1869, S. 506 et for-
træffeligt Bésumé deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
