Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
og de Indfødte i Brasilien. 1 ) Kineserne have af Naturen
usædvanlig smaa Fødder 2 ), og som bekjendt forkrøble
Kineserne i de højere Klasser deres Fødder for at gjøre
dem endnu mindre. Endvidere mener Humboldt, at de
amerikanske Indianere foretrække at bemale deres Legemer
med Rødt, for at forstærke deres naturlige Farve, og det
er jo ikke saa længe siden at evropæiske Kvinder for
stærkede deres skjære Farver med rød og hvid Sminke;
men jeg tvivler om at det er det, de vilde Folkeslag have
ment med at male sig over.
I de forskjellige Moder, efter hvilke vi klæde os, kunne
vi se ganske det samme Princip, den samme Lyst til at
gaa til Yderligheder paa ethvert Punkt; det er den samme
Efterabelsesaand, der gaacr igjen her. De Vildes Moder
ere imidlertid af længere Varighed end vore, og i de Til
fælde, hvor det er Legemet, der er blevet kunstigt om
dannet, er dette nødvendigvis Tilfældet. De arabiske Kvinder
ved Øvre-Nil bruge tre Dage til at sætte deres Håar; de
efterligne aldrig andre Stammer; «men de kappes simpelt
hen om, hvem der kan naa den største Fuldkommenhed
indenfor den en Gang antagne Stil.» Dr. Wilson tilføjer,
efter at have gjort de forskjellige amerikanske Racers
sammentrykte Hjerneskaller til Gjenstand for Omtale: «saa
danne Moder ere af det Slags, der vanskeligt udryddes,
og de ville overleve Revolutioner, der styrte Dynastier
og udslette langt vigtigere nationale Ejendommeligheder,
længe. « 3 ) Denne Sætning har stor Betydning indenfor
Udvælgelseskunsten; og den hjælper os til, som jeg andet
») Om Hunnerne, Godron: «De rEspéce», Tom. 11, 1859, S. 300. Om
Tahitierne, Waitz: «Anthropolog. « , eng. Overs., Vol. I, S. 305.
Marsden, eiteret hos Pritchard: «Phys. Hist. of Mankind«, 3 edit.,
Vol. V, S. 67. Lawrence: «Lectures on Physiology«, S. 337.
2 ) Denne Oplysning skyldes Dr. Weisbach, se: «Reise der Novara:
Anthropolog. Theil», 1867, S. 265.
3 ) «Smithsonian Insfitution« , 1863, S. 289. Om Moderne hos de
arabiske Kvinder, Hr. S. Baker: «The Nile Tributaries», 1867, S. 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
