- Project Runeberg -  Festskrift til professor Amund Helland paa hans 70aars fødselsdag 11. oktober 1916 /
4

(1916) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O. MALM

som er ganske karakteristiske. En dag sidder pensionærerne ved middags«
bordet, travelt beskjæftigede med at gafle i sig av maten. Pludselig hører
de Amunds mor, som tronede for enden av bordet, rope: «Nei, Amund,
er du gaaet fra forstanden!» Alles øine rettes mot Amund, som sad ved
et hjørne av bordet og som havde vendt stoleryggen mot bordet, mens
han var optat med at helde vand fra en karaffel i en straale ned paa
gulvet. Han undskyldte sig med, at Crawford om formiddagen havde
forklaret gravitationsteorien og at han maatte prøve, hvorledes tyngdeloven
virkede. Han præparerede sig altsaa allerede da til den opgave som han
fik 6—7 aar senere til embedseksamen i mineralogi nemlig «at beregne
avløbsmængden gjennem et kort avsatsrør, hvorav vandet løber ud med
fuld straale».

Amund Helland dimittertes til universitetet av sin 2 aar ældre bror,
Adolph Helland (cand. juris fra 1866, senere mandarin i Foutschou i
Kina, † i Ullensvang 1880). Sin artium absolverede han i 1864 med
laudabilis (26 — 12). I de to skriftlige fag, modersmaal og latin, flk Hel*
land bare karakteren «godt», hvilket i betragtning av de dengang givne
opgaver er let forklarlig. Man krævede nemlig at disse unge 152 arti*
anere skulde kunne udrede det overmaade indfiltrede spørsmaal: «Hvorfor
er det godt for mennesket, at det ikke kjender sin egen fremtid?» Og
saa skulde de tillige skrive om «munkevæsenets indflydelse paa menneske*
slægtens udvikling». Det duftede jo theologi av disse opgaver, hvilket
var let forklarlig, da examenskommissionens formand var professor
Caspari. Det er neppe rimelig at Helland med sit naturel og sin opdragelse
har tillagt hverken prædestinationen eller munkevæsenet nogen særlig
kulturel værdi. Den latinske opgave var ogsaa ganske vanskelig og av
filosofisk natur. Den handlede om den formynderiske tankegang at det
undertiden er rigtigere at sige nei til hvad folk ber om end at lade dem
faa deres vilje. 27 rejiceredes og 4 udeblev, saaledes at Helland bare flk
121 lykkelige kamerater. Han tog imidlertid sit mon igjen til 2den eks*
amen som han absolverte juni 1865 med udmærkelse i alle fag (9 — 9).
Hans fagkreds var filosofi, naturfag og moderne sprog, hvoriblandt itali*
ensk. Sin mineralogiske embedseksamen avlagde han allerede i juni 1868
med karakteren laudabilis. Han var det aar den eneste bergkandidat.

I studentertiden sluttede Helland sig decideret til den frisindede na*
tionale retning blandt studenterne og deltog i møderne i mandagsfor*
eningen og i den kreds av ræsonnører, som ved kaffen i det grønne væ*
reise i samfundets restaurant drøftede tidens problemer. I denne kreds
traf han Sofus Arctander, H. E. Berner, Catharinus Bang, Carl Berner,

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahelland70/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free