Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BORGER OG MENNESKE
Otto og Theodor Blehr, Hans Brecke, A. M. Brock, Georg Fasting, Fritz
Hansen, Lars Holst, Jens B. Halvorsen, Simon Hofgaard, Elling Holst, Klaus
Hanssen, Paul Koht, F. A. Krog, Wollert Konow, J. C. Krogh, Sofus Lie,
Oscar Nissen, Nordahl Rolfsen, Hans Ross, Olav Skavlan, Gustav Storm, Fre«
drik Wallem o. fl, Sammen med Wallem satte Helland d. 17de mai 1867 sig
med magt i besiddelse av studentersamfundets fane og drog ifølge med et
par andre studenter, hvoriblandt F. A. Krog og Otto Blehr, paa et 17de=mai*
tog til slottet, stortinget og tilbake til samfundet. De syntes, at det var
for galt, at 17de mai ikke skulde feires med et tog fordi om det den dag
var bededag. Sagen gav anledning til en gjennem flere møder gaaende
debat, idet bestyrelsen krævede at denne selvtægt skulde straffes med en
mulkt eller endog med tolvmandsret, men det hele endte dog uden reelle
følger for voldsmændene. Allerede under studietiden var han bleven
amanuensis ved universitetets metallurgiske laboratorium. I 1874 blev han
adjunktstipendiat i geologi. Fra 1879 havde han — efter Sexes avgang
som professor — foredraget bergbygning for de studerende. Fra 1ste juli
1885 udnævntes han til professor i bergbygning og geologi.
Hellands ungdomsarbeide ved universitetet og hans udnævnelse til
professor faldt i begyndelsen av otti*aarene, da vort samfund splittedes av
politiske rivninger saa skarpe som de vel aldrig har været hverken før
eller senere i vor tid. Forspillet til rigsretsstriden trak aktører til sig fra
alle leire og særlig var universitetets mænd delt i to stærkt divergerende
partier. Under disse omstændigheder var det en naturlig ting, at en saa
særpræget personlighed som Amund Helland maatte volde bryderi, dels
fordi hans deciderte politiske meninger var vel kjendt og dels fordi han
allerede i videnskabelig henseende var kommet i opposition til sine fors
gjængere. Et forslag fra medlemmer av det naturvidenskabelige fakultet
om oprettelse av et ekstraordinært professorat for Helland vandt ikke
flertal hverken i fakultet eller kollegium og kirkedepartementet havde
derfor i budgetforslaget for universitetet for 1885 bare opført bevilget en
sum av kr. 4000 til Helland for at besørge undervisning i bergbygnings*
faget. Imidlertid optog et mindretal paa 4 medlemmer — hvoriblandt
selve Søren Jaabæk — i gage* og pensionskomitéen forslag om at der be*
viigedes vanlig gage for en professor i bergbygning under forudsætning
av at Helland ansattes i dette embede (Indst. S. 121, 1885, S. 392). Ved
sagens behandling i stortinget gik ogsaa en anden decideret sparemand,
nemlig Ueland, over til dette standpunkt, saaledes at mindretallets forslag
blev komitéens flertalsindstilling, idet geologifaget føiedes til. Sagen vakte
en lang og bitter debat (Stortingstidende 1885, s. 853—897) som strakte
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
