Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BORGER OG MENNESKE
Men ved siden av sine faglige artikler om bergvæsen, om fiskerier,
om jordens bygning og om videnskabens frihed og upartiskhed har han
kastet sig ind i avisdebatter om nærsagt alt mellem himmel og jord. Hans
lethed i at føre pennen og det en god pen, hans ofte barokke, men altid
rammende indfald, hans frihed for sidehensyn, hans evne til at træffe
blinken i den opstillede skudskive og hans almenmenneskelige interesse
har medført, at han synes han maa gribe til penneskaftet og papiret naar*
somhelst og hvorsomhelst. Og han kjender ogsaa selv denne sin styrke
eller sin svaghed, hvad man nu vil kalde det for. I Dagbladet for 1885 nr. 85
har han et selvkritisk citat som er betegnende, idet han siger: «Den, som
engang har git sig skrivedjævelen ivold, slipper aldrig løs fra ham.»
Tar man for sig Amund Hellands journalistiske produktion vil man
forbauses over dens alsidighed. Naar han skyder, henter han sine kugler
snart fra bibelen, snart fra literaturen, snart fra folkedybet. Abraham
og Paulus, Holberg og Balzac, Goethe og Pasteur, Bjørnson og Ibsen —
alle er de hans medarbeidere, naar det passer. Enkelte av hans artikler
forklarer bitterheden i oppositionen mod hans videnskabelige position og
hans professorat.
I 1879 anmelder han saaledes i «Dagbladet» Kierulfs geologi og frem*
holder der nødvendigheden av at være upartisk i omtalen av videnskabe*
lige publikationer, saaledes at man ikke undlader at omtale hvad man
ikke liker. I 1883 vover han sig ikast med en theologisk professors bog
om apostelen Paulus («Dagbladet» nr. 48) og om antikristen, som efter
vedkommende forfatter vil bli et produkt av «den revolutionære radikalisme
paa det sociale og politiske omraade». Antikristens komme er nær. Hel*
land spotter denne tankegang og siger at forfatteren, som tillige var
stortingsmand, kommer i strid med sig selv, idet han som stortingsrepræsen*
tant har svoret at holde konstitutionen, der er bygget paa 17de mai*
grundloven og den franske revolutions principer, mens han efter sin for*
klaring til Pauli breve maa mene, at alt arbeide i grundlovens aand for
frihed, selvstyre og fremgang bare er at gjøre veien ryddig for antikristen;
thi vore politiske førere er jo antikristens forløbere. Ifølge bogen vil
antikristen sikkert og snart komme, men «den av Gud villede øvrighed»,
nemlig ministeriet Selmer, kan forhale hans komme.
Man kan forstaa og tilgive vedkommende forfatter naar han 2 aar
senere i stortinget var den ivrigste talsmand mod Hellands professur,
efterat det trods rigsretsdommen og ministeriet Sverdrups dannelse var
aabenbart, at forhalingen av antikristens komme fremdeles maatte vedvare
og at hans komme ikke var saa nær som det var spaaet.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
