Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. MALM
Kort efter denne artikel er han ude i «Dagbladet» (1885, nr. 65 og
96) og kritiserer bygningen av Uranienborg kirke, hvis flothed han stiller
i modsætning til de umiddelbart tilgrænsende hytter og skrøbelige rønner
i Briskeby med skilter: «Her sælges hø og hakkels». Han angriber
ogsaa underskriverne av opraabet fra «Kristendommens venner» i rigsrets*
striden. Han vover endog (nr. 54 og 55) at røre ved paaskehelgen, idet
han tilraader en provisorisk lov, hvorved Lofotfiskerne skal kunne tillades
at fiske i paasken, da fisket tidligere har været elendig og fisken nu er
kommet under land. Samme aar («Dagbladet», 27A 1883) kritiserer han
J. C. Heuch’s bog om «Vantroens væsen», hvilken bog han betegner som
«den reaktionære halvdannelses ægtefødte søn». Kort efter (nr. 128, 1883)
angreb han videnskabsselskabet, som han karakteriserte som et arnested
for laugsaanden. Han hævdede retten til fri videnskabelig diskussion, og
hans angreb førtes med saadan kraft at statsbidraget nedsattes fra kr. 4000
til 2000. Helland havde i sin tid i et universitetsprogram hævdet en fra
professoren i geologi avvigende mening om de saakaldte sedimentære
jordlags dannelse. Da professor Sexe i et møde d. 24de oktober 1873
foreslog Helland optaget som medlem av selskabet, forkastedes dette for?
slag og et fornyet forslag i decbr. 1873 vedtoges heller ikke. Da pro*
fessorerne Guldberg, Waage, O. Schiøtz og Jac. Heiberg i 1885 atter
foreslog Helland indvoteret, meddelte han, at han ikke ønskede at bli
medlem. Han oplyste, at professor F. Brandt, Fr. Petersen, forstmester
Asbjørnsen og overlærer K. Knudsen i sin tid forkastedes som medlemmer,
at professorerne Keyser og Schweigaard i sin tid havde avslaaet at gaa
ind i selskabet, mens digteren Andreas Munch og den stokkonservative
rigsarkivar Birkeland var indvoteret. Han kunde ha forøget listen over de
forkastede med stadsfysikus Bidenkap og nedskriveren av disse linjer. «Saa*
længe jeg kan løfte en hammer eller føre en pen,» siger Helland i Dagbladet
nr. 140 for 1883, «vil jeg efter evne forsvare videnskabens frihed for politiske
hensyn.» I nr. 149 angriber han «den geologiske laugsaand» og i nr. 151 er
han ude og spotter over ønskekvisten, der nylig havde været gjenstand for
diskussion i videnskabsselskabet, som han kaldte for et anti=videnskabe*
ligt koteri, hvor alchymi, astrologi, rhabdomanti og denslags mystik hørte
hjemme. Det er klart, at et saadant vildskud ikke kunde indpodes i det
daværende universitetstræ uden en vis vold og modstand.
Ved denne tid begyndte Helland mer og mer at manifestere sine ly»
ster til at regulere samfundslivet. Han var i 1880 begyndt at skrive i
det daværende oppositionsorgan «Verdens’ Gang», hvor han (nr. 28 og 34)
leverte biografier av Kristofer Janson og Ernst Sars. I 1881 (nr. 148)
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
