Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BORGER OG MENNESKE
mende overskrifter: forbløffende — et ben i halsen — en kilde til tvedragt
— lærefrihed og lærerfrihed — kirkedepartementet mobiliserer — et ind*
hug — at slutte carré — Marechal Ney, vakte han stor opmerksomhed,
og da han appellerte til stortinget om at fare varlig med universitetet
og ikke undertrykke denne institution, som Norge dog skyldte saa
meget, saa traf han blinken, da han sammenlignede stortinget og universi*
tetet med falken og rypen og citerte en gammel islandsk bog, hvor det
fortælles, at «naar falken har dræbt rypen og hugget hul paa den, be*
gynder han at skrige. Man siger det kommer av sorg, fordi rypen er fal*
kens søster, men at han ikke kjender hende, før han kommer til hjertet».
Saaledes vil det ogsaa gaa stortingsfalken, hvis han dræber universitets*
rypen: de er hinandens søstre. Departementets forslag betegnede han som
machiavellistisk politik. Betegnende for hans folkelige argumentation er
et eksempel som han vælger. Han nævner, at indredepartementet foranle*
diget ved at den russiske handelstraktat taler om sild, men ikke om bris*
ling, spørger universitetet om hvorvidt brisling er sild. Dette maa selv*
følgelig besvares av fagmænd i vedkommende fakultet, ikke av kollegiet,
hvis formand da var professoren i gammeltestamentlig exegese. Vistnok
forstod denne sig paa Abraham og Noah, men efter Hellands mening havde
Abraham og Noah forholdsvis lidet at gjøre med sild og brisling, «skjønt
jeg nok kunde unde fader Noah en sild, naar han vaagnede av
sin rus».
Vittighedsbladene greb ogsaa denne gang ind i striden; jeg hidsætter
en av den bekjendte tegner Ragnvald Blix i «Tyrihans»s julenummer for
1903 leveret tegning.
IV.
Hellands senere forfatterskab har været av fredeligere art. Hans ar*
beide med «Norges Land og Folk» er gjenstand for en anden medarbei*
ders behandling. Her skal bare nævnes, at han i 1900 udgav en liden
bog med viser og stev paa landsmaal og at han i 1903 skrev om lerfald,
om malmfelterne i Sydvaranger, hvor han advarte mod jobbing med skjærp
til fordel for udlændinger og forsvarte en national politik paa dette om*
raade. Han er atter ude og skriver om ønskekvisten og om Kongsberg
sølvværk, sender korrespondancer fra Vesuvs udbrud i 1906 og svovlgru*
berne paa Sicilien, om universitetseksamener («Thi jeg har ofte i aa*
renes løb været vaagen, naar det gjaldt at hævde den fri diskussion og
hindre regjereri, kirkestyre og professorernes enevælde inden deres fagom*
2 — Festskrift Helland.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
