Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. MALM
raade»), om slaget ved Fimreite, om helleristninger og Sætrens elvekart,
om automobilerne, som han kalder rigmændenes jaggernaut, om klipfisk,
hanekampe og kobbergruberne i Spanien, om skjærpning og muthing, om
hanens evne til at finde lig i sjøen — hvilket Helland selvfølgelig benegter —,
om Nordlandsruterne og om fordelene ved det stedegne nationale kvæg«
slag i modsætning til de indførte racer, om havet og fiskene, om fiskenes
alder og gydepladse, om de av isbræerne dannede botner, om Eskimoernes
kj ørehastighed og om juleøl, om kometer og om industristatistik, om for«
stenede fiskeøgler og Etnas lavastrømme, om Solferino og «vennesam«
fundet» Videnskabsselskabet, om landbrugets avkastning og det dyrkbare
land i Norge, om Ganger Rolv og Normandiet, om Snowdenfjeldet i
Wales og om den engelske arbeiderstreike, om jagten paa fjeldvidderne
og om kulden paa Galdhøpiggen, om vulkanerne i Auvergne og paa
Spitsbergen, om Jersey og Jerseykoen, om vestlandske grave fra jern«
alderen, om laks, ørret, torsk og sild, om algerne i det kaspiske hav, om
stedsnavnene i Norges land og folk, om saltbiten jord i Gudbrandsdalen,
og indimellem en og anden artikel om sit yndlingstema: Kongsberg
sølvværk. I «Dagens Nyt» geraader han i en polemik med Hulda Gar«
borg om sælfangsten og det derved paastaaede men ikke eksisterende dyr«
plageri. I «Gudbrandsdølen» forklarer han aarsaken til den saltbitne jord
og i «Morgenbladet» skriver han i 1912 om kvæner under Gyldenløvefeiden
og om relietkarter. I «Tunsbergeren» skriver han i 1914 om Skeljasteinen
ved Tønsberg. I 1908 udgav han en meget interessant bog om Norges
folkemængde i forhistoriske tider, idet han paa grundlag av oldfund søgte
at beregne denne. Desuden har han i forskjellige tidsskrifter: Teknisk
ugeblad, Archiv for mathematik og naturvidenskab, Norsk retstidende,
Norsk landmandsblad, Norsk teknisk tidsskrift, Norsk fiskeritidende,
Tidskrift for det norske landbrug, Naturen, Samtiden, Tidsskrift for skog«
brug, Tidsskrift for fjærkræavl leveret større og mindre bidrag. Endelig
leverer han til festskriftet for William Nygaard (1913) en samling citater
fra Holbergs komedier og Peder Paars. Man ser, at hans bysbarn Hol«
berg er hans aandsfætter og yndlingsforfatter.
Det vilde være en feil, hvis jeg ikke i denne oversigt ogsaa nævnte
et i 1887 av Amund Helland udgivet anonymt skrift, nemlig «1300 Ud«
talelser af og i Morgenbladet». Denne lille bog paa 122 sider er en av
de kosteligste morskabsbøger man kan faa fat i. Med en aristophanisk
satire og et sprudlende lune har han fra Morgenbladets spalter plukket
ud en buket av dette blads giftige blomster av uforlignelig farvepragt.
Vort samfunds politiske eller offentlige mænd er her sat i bengalsk be«
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
