Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. ØYEN
strenge blev anslaat. Den vestlandske natur med fjord og sjø og fjeld
og bræer har vistnok trukket den unge forskers interesse, og denne igjen
er vel blit næret av en entusiastisk lærer direkte utsprunget av den samme
landsegn som den unge forskers æt selv. Fæstedes saaledes end til at be*
gynde med interessen hovedsagelig ved hjemlandet, saa varte det dog
ikke længe, før sporene til den vestlandske vikingenatur ytret sig. Inter*
essen trak mot vest til de gamle nordboers øer og lande; derav forklares
ogsaa det dyptfølte venskap, hvori den unge forsker snart kom til flere av
de mere fremtrædende britiske geologer. Men den vakte vikingenaturs
følelser bevirket saa igjen, at den unge forskers blik med særlig interesse
ogsaa rettedes mot de egne, hvor Toreli og Nordenskiöld netop foretok
sine bemerkelsesværdige reiser. At den unge geologs øine saa rettedes
mot Alperne og tilstøtende egne var jo naturlig nok. Og dermed laa det
felt opstaket, der dannet arbeidsmarken for de nærmest følgende aar.
Og vi blir nu vidne til en rask utvikling og rik utfoldelse av de
store arbeidskræfter. Helland hadde allerede i 1872 i Poggendorffs An*
nalen der Physik und Chemie 3 offentliggjort en avhandling «Zwei Pseudo*
morphosen», og det er kanske i den omstændighet, at han paa denne
maate er kommet i forbindelse med dette tidsskrift, man har at søke for*
klaringen til, at hans avhandling «Die glaciale Bildung der Fjorde und
Alpenseen in Norwegen» allerede samme aar blir offentliggjort i samme
tidsskrifts nærmest følgende bindHer anvender saa Helland den glaciale
teori i nær tilslutning til Ramsay 5.
Dermed hadde Helland betraadt det omraade av den geologiske
forskning, hvor han vel som geolog betragtet maa sies at ha utført det
største arbeide og leveret den største indsats, og her paa det glacialgeolo*
giske omraade har han da ogsaa vundet sig en plads som en av tidens
første mænd.
Det var nye tanker, Helland overførte paa norsk jordbund og her be*
frugtede med nye ideer. Og disse sprudler nu frem den ene efter den
anden. Men de nye ideer var ikke velsete i datidens norske geologiske
klik, og denne var igrunden noksaa snæver og snæversynt. Det var derfor,
hvad man maatte vente, at kampstillinger vilde indtræde, naar der traadte
frem paa arenaen den mand, om hvem det i en biografi træffende er sagt: «Det er
sjelden at se professor Helland med floshat, og naar han bærer den ved
ceremonielle leiligheder, da er det, som den ikke rigtig hører hjemme paa
det hoved, hvis tanker aldrig har likt formstive indretninger, de være nu
enten af det ene eller andet slags. Nej, den bløde filthat, det hovedplag,
han ogsaa stadig bærer, som han kan kramme efter sin egen vilje, passer
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
