Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HF.LLAND SOM BANEBRYTER I NORSK GEOLOGISK DISKUSSION
bedst sammen med manden. Som det er med hattene, saaledes er det
ogsaa med hele Hellands personlighed. Gamle, stive, bureaukratiske former,
aandstyranni i en hvilkensomhelst udgave er ham en pest. Han vil have
frihed, lys og luft omkring sig, saa meget som muligt for hvert enkelt
individ. Han har kjæmpet for nye meninger og for andres ret paa mere
end et omraade. Derfor er han ogsaa, skjønt hans stilling som professor
i geologi og bergbygningslære ikke bringer ham i relation til et større
publikum, bleven en landskjendt mand, saa kjendt, at man i et af vore
største dagblade fandt ham nævnt som «Norges overformynder». Tidlig
knyttet til universitetet vandt han i ung alder anerkjendelse som en
fremragende geolog; mærkelig nok først ude; i sit eget land skulde det
koste ham mere end en kamp, før han blev sat paa den plads, hans virk*
somhed berettigede ham til.»6
Og striden skulde ikke la længe vente paa sig. Da Helland aaret
efter utgav sin avhandling om «Kisforekomsterne» 7, laa det allerede like*
som i luften, idet der fulgte en anmeldelse av den, forfattet av Th. Hiort*
dahl8. Herpaa svarer saa Helland9, og Hiortdahl leverer sine bemerk*
ninger10. Men dermed antok striden andre former. Allerede i Hellands
tilsvar faar vi, som lever i eftertiden, et litet indblik i stridens egentlige
kjerne: «Det sees altsaa, at Prof. Kjerulf i 1871 er meget usikrere end i
1870 — —–det synes mig heraf at fremgaa, at Prof. Kjerulf ialfald i
1871, selv ikke ved, hvad han skal mene i denne sag ".» Og om utvik*
lingen av denne strid gir Helland selv de bedste oplysninger: «Strax efter
at Programmet var udkommet, blev det paastaaet, at det var upassende af
mig at optræde med meninger forskjellige fra Professor Kjerulfs.» 12 Og
da saa Helland kom med «Yderligere bemærkninger til Prof. Hjortdahls
antikritik» — saa skedde det, som Helland selv fortæller, at «dette var op*
taget af Sars i tidsskriftet, det var færdigsat, 50 separataftryk reddede jeg
selv i farten i trykkeriet; men satsen blev taget fra hverandre og tilsvaret
kom aldrig ind1S,» idet nemlig G. O. Sars fjernedes som redaktør av
«Nyt Mag. for Naturvidenskaberne», og som Helland selv sier: «et tilsvar
fra mig blev nægtet optagelse14», og disse Hellands tillægsbemerkninger kom
saaledes kun ut som et særtryk 15, der nu er meget sjeldent og vanskelig
at erholde. Selv i disse bemerkninger møter man heller ingen uttalelse,
som fra et saglig og upartisk standpunkt kan klandres. Men det er vel
saa, at den djerve uforfærdede fremstilling av forholdene har virket ube*
hagelig i den lille geologiske kreds. Men utenfor denne fandtes ogsaa
paa den tid mænd, der fældte en upartisk dom, og hvis ord hadde vegt.
Helland meddeler selv, at «Statsraad Nissen sad i hin tid i kollegiet, og
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
