Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HF.LLAND SOM BANEBRYTER I NORSK GEOLOGISK DISKUSSION
the rocks, one was inclined to doubt the importance of ice action in
general. Now we interpret these instances as only the latest scourings of
the latest oscillation of the latest ice-age, and we recognize effects of other
ice*ages and interglacial times older than that last stage» 164, eller naar han
taler om dalenes «Unformed Sections, the absence of spurs, the rock-en*
closed lakes, the hanging valleys, all are indications of heavy ice-action» lf,’\
eller videre fortsætter «when we see a good Unformed valley, we cannot
have any reasonable doubt of the power of the glaciers to form valleys
in their own way» 156. Ti vi kan jo ikke tænke os, at Reusch ikke har set
botner, klippebassænger, «hængende dale» og «Utformede dale» i vort
land, førend han traf sammen med Davis og andre amerikanske geologer.
Det forekommer mig imidlertid, at selv «Discussion sur 1’érosion glaci*
aire» 157 heller ikke har bragt synderlig nyt. Vi gjenfinder hos Ramsay,
Lorange og Helland mesteparten av det.
Selv hos Nordenskjold finder man fremhævet som nogen av de mest
fremtrædende karaktertræk ved fjordene netop de selvsamme, som Helland
fremhævet over en menneskealder tidligere: «Am tiefsten sind die
Fjorde an solchen Stellen, wo das Tal eingeengt ist oder wo zwei
bedeutende Zweige zusammentreffen. Die Seitenfjorde verhalten sich
häufig in derselben Weise wie die Haupttäler; sie sind seichter an
der Münding als weiter innen und enden häufig hoch, als hängende
Täler, sind aber auch nicht selten da, wo die Verhältnisse günstig sind,
bedeutend tiefer als das Haupttal.» 108
Ja selv «die Erosionsformen der Talwasserscheiden als Beweis einer
glazialen Erosion», som Hamberg omtaler, finder vi allerede omtalt av
Helland.159 Eller naar Penck utvikler sin teori om «Uebertiefung» saavel
i «Haupttal» som i «Seitentäler» 160 eller fortæller, at «das charakteristische
Gebilde der glazialen Erosion in den Alpentälern ist der Trog, nämlich
das breite steilwandige Tal mit U*förmigem Qyerschnitte»16ja endog
paa en lærd maate definerer forskjellen mellem dirigert og selektiv glacial*
erosion 182, saa ser vi dels det samme og dels spirerne til det samme alle*
rede hos Helland en menneskealder eller vel det tidligere.
Det var vistnok de nævnte studier over erosionens betydning for ut*
viklingen av de topografiske grundtræk, som bragte Helland ind paa de
mere orografiske undersøkelser. Allerede i 1873 gjorde Helland i en
populær opsats «Om orografi og geologi i Norge»168 opmerksom paa
ufuldstændigheten i de tidligere givne generelle oversigter over Norges
overflatebeskaffenhet, idet han sier: «her er imidlertid saa mange fjeld i
Norge, at de ikke kan udviskes ved en fremstilling af landets orografi
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
