Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. ØYEN
selv i de groveste omrids, og de er af saa forskjellig karakter, at de ikke
kan smeltes sammen til et eneste plateau. Dale og fjorde optræde, ogsaa
i saadan mængde og af saadan udstrækning, at de heller ikke bør glem«
mes, hvor dette land skal skildres i de groveste omrids. Dette kommer
tydeligt tilsyne paa kartet over Norges vestkyst, hvor dalene fremtræder
som fjorde.»164 Men det viser sig dog, at han endnu ikke var naadd frem
til at kunne gi en i korte træk formet fremstilling av karakteren og dan«
nelsen av Norges overflate som saadan165. Dette skedde først senere, idet
han med et heldig grep i orografisk retning i 1880 paa en original maate
søkte at skaffe tilveie en letfattelig oversigt over de eiendommelige og
karakteristiske forhold med hensyn til beskaffenheten av Norges over«
flate 166, og resultaterne av denne undersøkelse sammenfattedes saa i føl«
gende: «det sydlige Norges overflade har dannet et skraaplan mod s. o.,
og et med stærkere heldning mod v. og n.v. Begge disse er ved senere
eroderende kræfter gjennemfuret med dybe dale, fjorde og indsøer, men
paa Vestlandet er skraaplanet i den grad gjennemfuret og de enkelte fjeld«
masser i den grad udmeislede af det almindelige plateau, at overfladen
danner fjeld i fjeld, saa at skraaplanet kun ved talrige maalinger endnu
kan erkjendes.» 167 Det var om dette forsøk, Machacek uttalte: «A. Hel«
land hat als erster dadurch, dasz er die Halbinsel in gleich grosze Quadrate
zerlegte, eine Art von orographischem Gesetz in der Tatsache gefunden,
dasz, wo immer man die Halbinsel von W. nach E. quere, man in jedem
Quadrat gegen E. hin eine gröszere mittlere Höhe findet als in dem vorange«
gangenen und dasz von einer gewissen Linie an gegen E. wieder ebenso
regelmäszig die Höhen abnehmen; und diese Linie gröszter Erhebung
zeige sich völlig unabhängig vom geologischen Bau.» 168
Det var den samme orografiske betragtningsmaate, Helland f. eks.
ogsaa søkte mere specielt at gjøre gjældende for Jarlsberg og Larvik amt169,
ved en senere leilighet mere overskuelig170, likesaa for Romsdals amt171
og gjengit paa samme maate ogsaa ved en senere anledning 172.
Som allerede ovenfor berørt var de to aar, 1877 og 1878, som fulgte
paa merkeaaret 1876, et meget travelt avsnit i Hellands virkelystne arbeids«
liv. Og vi har nu ovenfor set, at hvad der som resultater av tidligere
undersøkelser i disse to aar offentliggjordes fra hans pen, har baaret rik
frugt, selv om der ikke bestandig har været vist ham den rette opmerk«
somhet. Like over for Hellands rolige maate at ta tingene paa har ikke
dette gjort ham saa meget — og tiden har git ham ret.
Det følgende aar, 1879, kan vi gjerne si, i tredobbelt forstand er et
merkeaar i Hellands geologiske arbeidsliv. Dette aar trækker vikinge«
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
