Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNEGRÆNSEN I NORGE
grænsen, som stemmer overens med en direkte iagttagelse av Hoel.
Nedenfor hitsættes en gjengivelse fra kartbladene Saltdalen og Sulitelma
over endel av Blaamandsisen, hvor man ser at 1050 m.s kurven passerer
den bræ som gaar ned i Leirvatnet efter snelinjen. Paa bræens nordside,
hvor solstraalerne naar hen, viser kote 1 020 den karakteristiske knæk
mellem fjeldside og bræ, og paa den anden side av bræen, som har
nordlig eksposition
og som solen ikke
naar i, viser kote
1 050 og de lavere«
liggende detsamme.
En femte metode,
som nærmest er ut«
tænkt for at be«
stemme snelinjen i
marken, skriver sig
fra H. F. Reid. Den
bestaar i at maale
høiden av den ne«
derste del av rand«
kløften («Berg«
schrund») mellem
bræen og fjeldsiden
og høiden av de
øverste opdukken«
de moræner. Det
første maal gir en
for høi værdi for
snelinjen, da rand«
kløften ligger i bræens samleomraade, og det andet maal gir for lav
værdi, da morænerne først dukker op av isen i avsmeltningsomraadet.
Middeltallet mellem dem svarer imidlertid til snelinjens høide. Skal
denne metode anvendes paa karter, saa kræver den en betydelig større
maalestok og detaljering end den hvori vore topografiske karter er
tegnet.
Disse er de almindeligst brukte maater at bestemme snelinjen paa.
Ingen av dem er imidlertid egnet efter vore forhold og vore karter. Vi
har nu i vore nyere rektangelkarter sydpaa og i gradavdelingskarterne
nordpaa saapas gode og paalidelige karter at det paa de fleste steder lar
135
Fig. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
