Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR HOLMSEN
netop snetilførselen paa horisontal mark holder likevegt med avsmeltningen,
kan findes paa forskjellige maater. Paa bræer bestemmer man firngrænsen,
som falder sammen med den klimatiske snegrænse. Den snareste metode
er den geografiske, angit av Partsch, hvorefter man opsøker de høieste
flattliggende snefri omraader, som man saa sammenligner med de laveste
snedækte flater. Det ligger i denne metodes natur at den ikke kan brukes
i fjeldegne hvor der bare er tinder og rygger mellem dalene. — Kurowskis
metode bestaar i at man finder den gjennemsnitlige høide av en passe*
lig stor bræs overflate. Man maa da med planimeter opmaale arealer i
forskjellige høider efter kartets horisontalkurver. Har man valgt et til*
strækkelig antal gode bræer, kan denne fremgangsmaate gi stø resultater.
Men den er meget avhængig av et skjønsmæssig valg av de bræer som
skal maales. For en og samme fjeldstrækning kan den gi særdeles
varierende resultater. I Mont*Rosa*massivet gir den saaledes værdier
hvis største forskjel er nær 800 m.! I almindelighet angir den snegrænsen
for høi. — En lignende metode er Brückners, der bestaar i at dele bræens
hypsometriske kurve i det samme forhold som samleomraadet har i for*
hold til avsmeltningsomraadet. Dette forhold antages ved bræer av den
alpine type at være som 3 til 1. Det kan sikkert ikke uten nærmere
undersøkelse anvendes hos os \ I Amerika har det vist sig at avsmelt*
ningsomraadet der kan være større end bræens samleomraade, ja det er
endog paavist av Harry Fielding Reid at forholdet kan være det om*
vendte av det som er det almindelige i Alperne.
Hess bestemmer snegrænsen paa bræerne ved hjælp av koternes for*
løp. I samleomraadet gaar horisontalkurverne over bræen i fortsættelsen
av de omgivende fjelds uten pludselige retningsforandringer paa grænsen
av bræen. I avsmeltningsomraadet vil derimot horisontalkurverne paa
grund av at smeltningen er sterkest langs bræens sider, vise en skarp knæk
nedover bræen netop der hvor de fra fjeldsiden fører ut paa denne. I sin
nedre del er nemlig den alpine bræ gjerne hvælvet der hvor avsmeltningen
foregaar, og i den øvre del er den mere eller mindre hul. Snelinjen er
nu at finde der hvor horisontalkurverne gaar retlinjet over bræen. Denne
metode gir gjennemgaaende lavere værdier end Kurowskis. Saaledes har
Hess ved Mont*Blanc fundet en snelinje 75 m. lavere, ved Combin 216
og ved Mont*Rosa endog 312 m. lavere end Jegerlehners angivelser. —
Hess’s metode lar sig undertiden bruke ogsaa paa vore karter, om den
end i sin almindelighet forutsætter mere detaljerte horisontalkurver end
vore. Rabot har anvendt den i Okstinderne og fundet en høide for sne*
1 Richter anslaar forholdet i Jotunheimen til 1:1.
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
