Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR HOLMSEN
Paa grundlag av denne tabel er paa kartet trukket linjer gjennem
steder med samme gjennemsnitlige snelinje. Det ligger utenfor min meto«
des evne at fremstille snelinjens lokale uregelmæssigheter. Det har tvert«
imot været min hensigt at gi et oversigtsbillede av snelinjens belig«
genhet i Norge og at eliminere de lokale faktorers indvirken. Disse er
nærmest de samme hos os som andre steder hvor dette er undersøkt. Mit kart
er dog for Nordlands amt, hvorfra jeg har hentet det rikholdigste materiale,
saapas detaljeret at man maa lægge merke til de uregelmæssigheter linjerne
gjør ved Lofotøerne og ved Svartisen. Ogsaa Andr. M. Hansens kart
over den orografiske snegrænse viser indbugtninger av kurverne ved fjordene.
Det kommer av «at havets virkning, som nedsætter snegrænsen, trænger
længere ind langs fjordene», sier forfatteren. Saadanne indbugtninger
følger sommerisotermerne, fordi sommervarmen har saameget at si for
snegrænsen. Av samme aarsak bøier kurverne uto v er Lofotøerne.
Men nord for Svartisen er det vistnok nedbøren som foraarsaker sneiso«
hypsernes sving vestover. Netop over bræpartiet synes de at gaa normalt,
men nord for denne utstrakte kaapebræ ligger snelinjen uforholdsmæssig
høit. Paa det Meteorologiske Instituts nedbørskart1 sees isohyeterne baade
for 600, 800 og 1000 mm.s aarlig nedbør at gjøre en stor vestlig sving
fra Graddis av, hvor nedbøren er mindst i hele amtet, gjennemsnitlig 530
mm. pr. aar. I almindelighet er det vistnok saa, at nedbøren ikke spiller
nogen stor rolle for snelinjens høide. Syd i Velfjorden, hvor et nedbørs«
maksimum paa 2200 mm. er beliggende, kan man saaledes ikke spore
nogen krok paa sneisohypserne. Fra vest mot øst har man her paa kart«
bladene Velfjorden, Hatfjelldalen og Skarmodalen den gjennemsnitlige
snelinje paa henholdsvis 950, 1200 og 1300 m. o. h. Dette passer godt
til hvad man finder længer nord paa kartbladene Svartisen—Dunder«
landsdalen—Nasa: 920, 1090 og 1260 m. o. h., eller i Lofoten:
Hadsel-Lødingen—Ofoten—Narvik: 820, 820, 1100 og 1260.
Undersøker man hvordan de ældre angivelser av den klimatiske sne«
linje passer ind paa mit kart finder man, som nævnt god overensstem«
melse. Man maa jo erindre at snelinjen er underkastet store aarlige for«
andringer, og at flere av de ældre tal betegner snelinjen paa et enkelt punkt
og ikke er gjennemsnitstal.
I Rekstads o. a. avhandlinger har jeg fundet nedenstaaende opgaver
over den klimatiske snelinje:
1 Tillægshefte til Nedbøriagttagelser i Norge, aarg. 18, 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
