Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNEGRÆNSEN I NORGE
Ældre maalinger:
Folgefonnen . . . .1300 (vest) 1400-1450 (øst)
-»- (Richter) 1450-1500
Hardangerjøkulen. . . 1600—1650
Jostedalsbræen. . . . 1200 (vest) 1600 (øst)
-»- (Richter) 1600-1650
Florø..........ca. 1250
Balestrand . . . 1450-1500 Sogndal 1400
Lærdal..........1600
Fillefjeld (von Buch) . 1700
Galdhøpiggen .... 1900-1920
Snehætta (Hisinger). . 1639 Opdal • 1680
Opstryn . . ... ca. 1500
Hatfjelldalen .... ca. 1200 Hatfjelldalen 1200
Okstinderne (Hoel). . 1350 Umbugten 1300
Tjongsfjord .... 1000 Meløy 1000
Frostisen (Hoel) . . . ca. 1150 Ofoten 1100
Alten..............ca. 1000
I det sydlige Norge blir sneisohypserne øst for landets hovedvandskil
for en stor del teoretiske. Den mening har gjort sig gjældende at sne*
linjen tiltar i høide ogsaa øst for de høieste fjeld, om end netop ikke
saa raskt som fra kysten til hovedvandskillet. Dette forholder sig rimeligvis
ikke saa. Der hersker stort set over det østlige Norge ensartede temperatur«
og nedbørforhold, og derfor er der grund til at tro at der her maa findes
en nogenlunde konstant høideforskjel mellen snelinjen og trægrænsen.
Hanna Resvoll«Holmsen har regnet ut den gjennemsnitlige birkegrænse
efter karterne fra Jotunheimen, hvor den er ca. 1125 m. o. h., til riksgrænsen,
hvor den ligger paa omtrent 880 m. o. h. Denne synkning er avhængig
av landets høideforhold, som betinger at sommervarmen avtar fra høi«
fjeldene østover. Nedbøren er over Østlandet saapas jevnt fordelt at den
ikke kan utøve nogen større forandring i snelinjens beliggenhet, og denne
maa derfor vise en lignende synkning mot øst som sommervarmen og
trægrænserne. Rekstad regner en høideforskjel paa 778 m. mellem sne«
linjen og furugrænsen i Norge. I Schweizeralperne regner Grisebach 816 m.
mellem snegrænsen og høidegrænsen for picea excelsa. Høideforskjellen
mellem birkegrænsen og snelinjen skulde da være saameget mindre som
birken gaar høiere end furuen.
141
Bygdin 1840
Galdhøpiggen 1900
Min maate gir
for kartbladet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
