Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Fireogtyvende Kapitel.
Hvis en saadan Tanke skulde falde mig md, at j eg bespiste
Folkene, og at jeg bygger et Hus, saa kan man sikkert tro, at
jeg vilde anse det som en Djcrvelens Anfcegtelse og bekjcrmpe
den med alt Alvor. Den barmhjertige Gud har ret givet mig
at erkjende, hvad det vil sige: Alles Vine vogte paa dig,
Herre, du giver dem deres Spise i sin Tid. Jeg vidner for
Herren, at jeg anser det hele Vcerk som et Guds Vcerk og ikke
mener, at der tilkommer mig nogen Ros derfor, den jo ogsaa
den levende Gud lettelig kunde gjsre tilskamme, om han blot
en eneste Gang undlod at hjcelpe mig ud as de mangfoldige
Prsvelfer. Til Bevis herpaa vil jeg fortcelle eder noget om
de Erfaringer, jeg har gjort. — En Fredag Aften i November
forrige Aar kom Forvalteren til mig og forestillede mig, at det
nu var paa hsi Tid at gjsre Indkjsb af Slagt, Korn, Ved
samt Forraad til Kjskken og Kjcelder for Vinteren, da jo saa
mange Mennesker skulde bespises, og alle disse Ting senere vilde
stige betydelig. Men netop dengang var Kassen udtsmt til det
yderste. Forvalteren gav mig det Raad for en Gangs Skyld
at laane Penge hos en Person, der hiotil havde gjort scerdeles
meget for Vaisenhuset. Det kunde jeg imidlertid ikke bekvemme
mig til, men mente meget mere, at jeg fsrst maatte bede til
Gud, om ikke han skulde ville sende mig en uventet Hjcelp.
Det gjorde jeg da ogsaa. Da jeg derefter vilde scette mig til
Aftensbordet, kom en Ven ind med et Brev og en Pengerulle,
som var bleven ham sendt langveisfra til Vaisenhuset. Nu
lod jeg Forvalteren komme og saa ham gaa bort igjen med en
glad Mine."
I Februar dette Aar blev Mangelen saa stor, at jeg
maatte erkjende det for en svcer Prsvelse. Jeg var blottet for
alt, og dog ventede hver Dag saa mange fattige paa sin Al
misse, ligesom Bygningen krcevede saa store Udgifter, at mit
Hjerte blev opfyldt af Frygt. Men det Skriftfprog: Ssger
fsrst Guds Rige og hans Retfcerdighed, saa skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
