- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / I. Før Berlineropholdet /
40

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stoffet, er Brandes afgjort Taines Lærling. Hvad
derimod hans filosofiske Teorier angaar, bemærker
Brandes, at de „interesserede mest som Udslag af
hans Karakter,“ og han tilføjer, at det var ikke
den Doktrinære i Taine, som vakte Begejstring.
Men senere ved Taines Død udtalte han uden
Forbehold, at han var den Mand, hvem han skyldte
mest og mest havde beundret. „Med Taine dør
Europas største Historiker og Kritiker i vore Dage,
maaske overhovedet Europas første Prosaforfatter i
dette Øjeblik.“

Imens var Brandes selv debuteret som Forfatter,
foreløbigt dog som æstetisk Dagbladsforfatter. I
1865 d. 29de April offentliggjorde han i „Fædrelandet“
en signeret Anmeldelse af Paludan-Müllers
„Ungdomskilden“. Der er det for Forfatteren
karakteristiske ved denne Debut, at han allerede her
sætter Litteraturen i direkte Forbindelse med Livet:
„Uden Tvang“, skriver han om „Ungdomskilden“,
„lader dens Symbolik sig udlægge om mere end ét
Fænomen i vort aandelige Liv, lettest maaske om
et stort Parti herhjemme, der ser Frelsen i en
umiddelbar Tilbagevenden til det Gamle, til Folkets
første Ungdomstid, der for længst er afsluttet.“
Brandes blev saaledes indført i det skrivende Lag under
Carl Plougs Ægide — den Mand, til hvem han
siden skulde komme i saa skarpt et Modsætningsforhold.
Endnu var der intet Brud mellem Brandes
og den herskende Nationalliberalisme, der beundrede
og forkælede den unge Æstetiker, saa længe til han
selv med sine „Hovedstrømninger“ kastede Handsken
til det samtidige Danmark og aabent erklærede Krig.

Og nu, da Brandes havde gjort det første Skridt
paa sin Forfatterbane, var han snart inde i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free