Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læren om de absolut uensartede Principer, den
Nielsenske Dualisme. „Den Adskillelse, som Prof.
Nielsen vil anbringe mellem Livet og Videnskaben
er kimærisk,“ hedder det her (Pag. 56) og med
Hensyn til „Aandsvirkeligheden“ udtales det (Pag. 71),
at den „klare, historiske Virkelighed, som den troende
maa tillægge de hellige Kendsgerninger, hvis han
ikke til sin Forundring vil se sig enig med Rationalisten,
synes her at vige Pladsen for en mystisk
Halvvirkelighed, en ideel Realitet, der intet har at
sige der, hvor det netop gælder Eksistens og
Faktum“. Ellers er det ganske utroligt, hvilket
skolastisk-filosofisk Sprog dette Indlæg er affattet i. Paa
Nutidslæsere vil det virke gammeldags, næsten
uforstaaeligt ved sine utrolige Syllogismer. Det vil
vanskeligt formaa at fange Interessen hos et ungt
Nutidsmenneske, der næppe en Gang vil forstaa, hvad
det hele drejer sig om. Og dog er dette Indlæg ikke
blottet for Vid, om end Viddet ofte fremsættes noget
omsvøbt, saaledes, naar Forfatteren dvæler ved den
hos Kierkegaard imponerende, men her (hos hans
Modstandere) uheldige Vending, at den sande troende
ingen Tid har til at beskæftige sig med den
videnskabelige Teori. „Hvis denne Vending,“ siger
Brandes, „ikke opklarer andet, saa viser den i det mindste,
at vore Theoretici, ligervis som de gamle Vikingekonger,
der tilfredse med Æren gerne afstod fra
deres Del af Byttet, højmodigt for deres egne
Personer gøre Afkald paa den Tro, de som Feltherrer
saa tappert tilkæmpe de andre.“ Sætningsbygningen
og Sprogføjningen er, som man ser, ikke let; men
det er vittigt tænkt.
Mærkeligt er det, naar Brandes i sin Kamp mod
det Paradoksale vil hævde, at Budet om ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>