Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi talt sammen om det eller det? var ofte
Indledningen til en længere, rivende hurtig Udvikling,
hvori Brandes egentlig førte Ordet alene eller
ligesom prøvede, hvad der kunde siges for og imod den
paagældende Sag.“
Otto Borchsenius konstaterer, at Georg Brandes
allerede den Gang havde et anset Navn indenfor
Studenterkredse [1]. „Det Hold af Studenter, hvortil
jeg hørte, regnede hans Magisterkonferens med til
sine Rusminder — jeg husker saaledes, hvilket
Indtryk hans Forelæsning om Schillers Tragedier gjorde
paa mig, og hans glimrende Universitetskarriere var
tidt paa Tale imellem os. Landets største og mest
ansete Blade satte en Ære i at tælle ham mellem
deres Medarbejdere, og de yngre saa med Beundring
op til ham, uden dog endnu at ane, hvad han i den
nærmeste Fremtid skulde blive for dem.“
Hvad Brandes selv angaar, synes alt dette ikke
at have ydet ham nogen dybere Tilfredsstillelse.
Digte fra disse Aar tale om, hvor urolig og omtumlet
han føler sig. Saaledes Digtet ved en Vens Afrejse,
der levende skildrer den unge Brandes’ sønderrevne
Sjælstilstand. Idet han takker sin Ven for det
svundne, siger han:
„Den Magt, der daglig drog mig til din Dør,
som Afsind ser den ud for lave Sjæle:
men gode Aanders var den ...
Men kom jeg som Bajads med Daarskabs Fagter
og dansed’ paa dit Gulv en Narrevals,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
