Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaghed. „Gaaet noget for vidt,“ hvad vil det sige?
Kan man overhovedet gaa for vidt, saa længe man
blot bevæger sig i den rigtige Retning? Læser vi
videre, finde vi følgende nærmere Forklaring: Man
hører ikke sjeldent den Ytring om „Adam Homo“,
at saa fortrinligt, saa sandt og lærerigt et Værk det
end er, saa mesterligt dets Form er udarbejdet, saa
betydningsfuldt det vidner om vort og vor
Digtekunsts aandelige Standpunkt, saa er det dog ikke
rigtig Poesi. Der ligger noget sandt til Grund
for slige Udtalelser. Ti Totalbilledet af det Menneskeliv,
der her oprulles for os, er ikke skønt, ikke
komisk, ikke tragisk og falder ikke heller under
nogen æstetisk Mellemkategori. Totalbilledet er
hæsligt, frastødende, modbydeligt og smerteligt“.
Det vil maaske undre en og anden at høre disse
Indvendinger førte i Marken mod et poetisk Værk
fra Brandes’ Side. Det er en Rest af Fortiden, der
endnu er blevet tilbage i hans Sind; nogle Aar efter,
da han havde gennemført den naturalistiske Analyses
Teori, vilde han ikke taget saadanne Ord i sin Pen;
ti Digtningen er da kun et menneskeligt Dokument
og har som saadant Lov til at være baade „hæsligt,
frastødende, modbydeligt og smerteligt“.
Men — endnu vaander den unge Brandes sig
under „Adam Homo’s“ Dommedags-Ubarmhjærtighed,
dette skaanselløse, til Dybden af den mennekelige
Sjæl gennemtrængende Blik. „Den ætsende
Spot“, hedder det om det Sted, hvor Adam Homo
takker Forsynet rørt for sin Kammerherrenøgle, „gør
os ilde tilmode. Vi føle os uhyggeligt berørte ved
at se vore gode Øjeblikke saa uhyggeligt karikerte;
vi ane, hvilken frygtelig Højde det ubevidste
Selvbedrag kan naa; vi beundre Kundskaben til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>