- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / I. Før Berlineropholdet /
54

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

menneskelige Hjerte, men vi savne et befriende, et
forsonende Ord. Vor psykologiske Sans er til Overflod
mættet, men vor æstetiske Sans har intet modtaget“
...
Man mærker en hel Tidsalders Filosofi
i det ene Udtryk „vor æstetiske Sans“, og vi maale
tillige heri den Afstand, der skiller Brandes fra det
hele Barbari, som siden øvedes i hans Navn, da
Naturalismen først havde taget Fart.

Mærkeligt nok falder det ikke Brandes ind at
underkende Digtets hele Psykologi, dets Domfældelse
af Adam Homo og forlange Sagen optaget til ny
Behandling. Denne Udvej skulde dog synes at
ligge nær. Ti Grundlaget for den hele „Adam Homo“
er jo Kristendommens absolute Fordring, der ikke
skaaner den, der svigter, var det saa blot en Tøddel,
et Jota, det gjaldt. Og dog stod Brandes jo allerede
paa det Tidspunkt, da denne Artikel blev skrevet,
klart bevidst udenfor Kristendommen. Men han
vover ikke at møde frem med et saadant Forsvar.
Han føler nemlig, at selv om Konklusionen — den
kristelige Autodafé, hvortil det hele sigter — er
ubarmhjertig, overdreven, saa er Præmisserne
Psykologien, Halvheden i alt, rigtige nok. Denne Digtets
Grundstemning betegnes som en etisk Ironi, en kold,
bidende, blodig Ironi.

„Er det sandt, udbryder man uvilkaarligt, at vi
til den Grad er Øjeblikkets, Stemningernes,
Selvbedragets Børn, at vore bedste Følelser, vore bedste
Forsæt, vore ædleste og reneste Erindringer svinde
som Røg og fordampe i Dunst, o Digter! hvor kan
du da drage dit sarkastiske Smil ved Tanken
derpaa. Har du da ikke en Taare tilovers for vor
sædelige Svaghed, for vor menneskelige Naturs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free