Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ethvert menneskeligt Væsen er i bestandig
Udvikling. „Han følger det da paa alle Stadier“, hedder
det i den nævnte Nekrolog, „fanger det fra alle
Sider, øm over sin Gerning som en Kvinde, med et
Blik som en Malers for enhver Overgang, enhver
Nuance. Til en saadan Gerning kan man ikke bruge
en ensartet Fremstillingsform. Han blander
uophørligt Biografien med Karakteristiken,
sammenruller Sætninger, der mildne og dæmpe
hinanden, anvender tekniske Ord, der drage et langt
Slæb af Forbindelser og Erindringer efter sig“.
Brandes fremhæver, at Sainte-Beuve’s „Causeries
de Lundi“ og „Nouveaux lundis“ i al deres
Spredthed tilsammen udgøre den bedste franske
Litteraturhistorie. Kan man ikke sige det samme om Georg
Brandes’ Artikler om dansk Litteratur, selv om man
forbeholder sig at udskyde et og andet Essay fra
Tiden efter Gennembruddet, da Forfatteren undertiden
lader sig sin Stilling diktere af andre Hensyn
end de rent litterære (Skrams Optagelse i
Gennembrudsmændene f. Eks.).
Der vil blive Lejlighed til at vende tilbage til
Forholdet mellem Brandes og Sainte-Beuve, naar vi
kommer til Brandes’ Behandling af Perioder af
Frankrigs Litteraturhistorie — altsaa under
„Hovedstrømninger“.
Under saadanne Studier nærmer Brandes sig det
sidste Maal paa sin akademiske Løbebane:
Doktorgraden. I Begyndelsen af Februar 1870 udkom hans
Afhandling: „Den franske Æstetik i vore Dage. En
Afhandling om H. Taine“, og den 25. Februar
foregik den mundtlige Handling paa Universitetet —
ni Dage efter at Høffding havde taget
Doktorgraden. De ordentlige Opponenter var Professorerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
