Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Brandes dog, til Trods for denne
sønderlemmende Kritik, udtaler sig med den største
Beundring og Sympati om Taines Forfatterskab, sker
det — udenom hans Metode i Anerkendelse af
Taines Skønhedssans, hans litterære Talent. Her viser
sig hans Aands hele Bøjelighed i Modsætning til
Teoriernes Stivhed: „Han har en saa ualmindelig,
saa sjælden og alsidig Skønhedssans“, hedder det
Pag. 268, „en saadan Gave til at nyde, til at glæde
sig over det skønne i alle dets Formationer og paa
alle dets Stadier, at man næppe finder en lignende
Modtagelighed hos nogen samtidig æstetisk Forfatter.
Denne misundelsesværdige og kraftige Skønhedssans
aabenbarer sig overalt i Taines Kunstkritik saa vel
som i hans litterære Kritik“.
Men det fuldendteste Udtryk har Brandes givet
sin Taine-Beundring i den Artikel, han skrev om
ham paa et langt senere Tidspunkt, nemlig ved hans
Død [1], hvor det hedder:
„Hvad der hos Taine henrev, det var inderst
inde vistnok hans Skønhedssans. Den var saa
selvstændig og stærk, at det forekom en, som havde
man aldrig mødt en lignende. Og det var dernæst
Foreningen af Tankernes Dristighed og
Indbildningskraftens Rigdom og Pragt. De Læsere, der fik
ham kærest, var ikke bestukne af hans filosofiske
Teorier — de interesserede mest som Udslag af hans
Karakter — var heller ikke vundne af hans
sindrige, men nødvendigvis utilfredsstillende Forsøg paa
at tømre en Æstetik — Æstetikken var Doktrin, og
det var ikke den Doktrinære i Taine, som vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
