Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rejser, hvormed Brandes altid har holdt af at krydre
sin hjemlige Tilværelse, og hedder: „Den engelske
Have i Munchen". Det beg}Tnder saaledes:
I tunge Tanker, ensom alt i Uger,
i Kampe stedt, af den Art Skæbner ramt,
hvorover Sjælen mørk og kvalfuld ruger,
i Parken gik jeg.
Livet synes ham at ligge fredlyst for de andre
i Hegn af alle Love, mens det kun gav ham Kamp
til Løn for Kampe. Da hører han en hvislende Lyd
imellem Siv, gaar efter Lyden og staar med ét foran
et Vandfald. Det slaar ham med ét, hvor meget
skønnere Floden er nu i sit Fald, end nys, da den
løb ganske sløvt i sit Leje. Først, da Grunden
svigtede den under Foden, aabenbarede dens Natur sig
i al sin Pragt.
Først dybt sig alle Bølger neje,
saa skummer, bruser, syder hele Floden,
Regnbuen straaler i dens hvide Stænk.
Den synger. Højt mod Himlen stiger Oden.
Og jeg som sidder her paa denne Bænk
og ser al denne Pragt, jeg skulde klage!1)
Saa rejser han sig og gaar ind i Parken, hvor
de friske, brede Bøge vifter venligt og lover det
syge Sind Lægedom. Men, bedst som han gaar,
fængsles hans Blik pludseligt af et ensomt Træ, der
dryppende som Blod stiger frem af Jorden og staar
der som „en Protest imod Naturens Orden“. Af
alle Havens Træer alene var dette blevet Blodbøg.
Og rundt om hvisker alle Havens andre Træer
Haansord imod dette fremmedartede og besynderlige
*) Ungdomsvers Pag. 134.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>