Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træ, som de hader, fordi det er anderledes end
de, fordi det ved sin blotte Tilværelse synes at
udtale en Protest imod dem. Da siger han til sig selv:
Det ligger i, at Blodbøgen af alle Parkens Træer
alene har et Navn for sig selv. Hvem véd i denne
Park at nævne et eneste andet Træ ved Navn end
den. Derfor hader de den.
Og idet han paakalder den Skribent, hvis Bog
han har ført med sig i Parken, en Mand, der er
bleven en fremmed blandt Tidens Børn, der kun
har Øje for hans Fejl (Lassalle?), udbryder han:
Men se, i mig, en fremmed, er dig født,
en Slægtning, lutter Trods som du den vrænged,
den usle Hob af mig som dig. F o r ø d t
har jeg som du min borgerlige Ære.
Af hundred Halse har det mod mig gøet,
det Hundekobbel, som mod dig, du kære,
bestandig halsed.
Man ser heraf, hvor dybt de har skaaret de
skarpe og bitre Ord, Kritiken og Spotten,
Forkætrelsen og Anklagerne, alt det, som han stundom
syntes at afryste som Konfetti. Det maa dog have
sat sig dybere Mærker alligevel, naar han her kan
tale om, at han har „forødt sin borgerlige Ære“.
Hvor er det muligt, at han noget eneste
Øjeblik har kunnet se det saaledes, han, der har
stævnet Samtiden for sin Dom? Der var dog sikkert
næppe nogen, end ikke hans bitreste Modstandere,
der vilde have brugt dette Ord om ham, hvor
skarpt han end stod mod sin Samtid, og hvor
haardt man end vilde misbillige hans Angreb paa
hjemlige Guder og Traditioner. Denne titaniske
Trodser er alligevel ikke nogen usaarbar Mand, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
