- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
23

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykkemoralens sindige Fremskridtsmarsche. Nu er
det det store Menneske, der er Kulturens Kilde.

Men, selv om Brandes i det nævnte Sted gaar
for vidt, mærker man dog som Helhed i Bøgerne fra
Berlinertiden en god Skole, en Fordragelighed og
Yillie til at forstaa Fænomenerne, selv saadanne der
ligger tjærnt fra Forfatterens Sympati, som stiller
disse Bøger paa en højere Plads end
Hovedstrømningernes første Bind med deres stakaandede
polemiske Tendens. Det er, som om Livet under større
Forhold har udvidet Forfatterens Horisont og
hjulpet ham til at finde det Tilskuersynspunkt, hvorfra
en Historiker bør betragte sit Stof. Han befinder
sig nu overfor et Publikum, der er fremmed for den
Polemik, som optog hans yngre Aar, et Publikum,
som han ikke føler Trang til at drille. De personlige
Modsætninger er gledne bort og have kun efterladt de
større, reale Modsætninger, og ogsaa de fortones her
i større Perspektiv. Dertil kommer, at Stillingen
indenfor en fremmed Nation og et fremmed
Sprogsamfund, selv naar man forstaar Sproget nok saa
godt, altid til en vis G-rad virker som et
Isolations-bælte, et Inkognito, og et saadant maatte vel efter
de foregaaende Aars oprivende Kampe føles
velgørende. Selv den kamplystne trænger stundom til
Ro. Saaledes skriver han selv i et Brev fra den
Tid: „Da de Spørgsmaal, der hjemme dele B’olk i
Partier, heri det gode Selskab er ganske ude af
Diskussionen (den personlige Gud ej mindre end den
personlige Djævel), saa betragtes jeg som det frommeste
Lam (hvad jeg jo ogsaa er) af Ekscellencer, Ministre
og gamle Professorer. “

Han lever altfor selskabeligt, er stadig bedt ud
og lærer uafbrudt nye Mennesker at kende. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free