Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre Versekrige.
Mens Georg Brandes i Berlin arbejdede paa at
vinde sig et tysk Publikum og en Stilling i tysk
Litteratur, laa hans Venner heller ikke paa den lade
Side herhjemme. Konjekturerne var saa gunstige
som vel muligt. Der var slaaet til Lyd for det ny.
Publikum var forventningsfuldt og velvilligt. Og
dertil kom Venstrebevægelsen, som just da tog Fart
og som tilbød sig som en naturlig allieret for de nye
Digtere. Dannelsen havde heller ikke noget imod
at faa noget nyt, maaske var der en ret almindelig,
Følelse af, at det gamle var noget udslidt, hvad der
dog navnlig viste sig i Afkommets Spædlemmethed.
Under disse Omstændigheder havde Drachmann en
god Fart. I ham havde det gamle fornyet sig paa
en saare løfterig Maade og hans udfordrende Holdning
og den Flothed, hvormed han drapperede sig med
Tidens radikale Slagord, bidrog til at vække
Opmærksomhed for ham, tiltrak og frastødte paa en Gang.
Men, da han nu i 1877 med sin „Derovre fra
Græn-sen“ viste, at han heller ikke var blottet for
Nationalfølelse, men tvertimod i Stand til at forny Rigets
gamle gangbare Mønt med en frisk Forgyldning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
